17. september 2021
Hanne Hyldgaard og Henrik Carlsen beretter om et konstruktivt samarbejde med gensidig respekt med borgmesteren og de relevante udvalgsformænd. Foto: Thomas Olsen
Hanne Hyldgaard og Henrik Carlsen beretter om et konstruktivt samarbejde med gensidig respekt med borgmesteren og de relevante udvalgsformænd. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældrerådet søger nye kandidater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældrerådet søger nye kandidater
Ringsted - 11. september 2021 kl. 12:45
Af Jakob Fønss

I begyndelsen af september holdt Ringsted Kommune et informationsmøde om det forestående valg til Ringsted Kommunes ældreråd 16. november. Det blev ikke nogen succes.

- Der var ingen deltagere til mødet, og det synes vi selvfølgelig er ærgerligt, siger formand Hanne Hyldgaard.

Hun efterlyser derfor sammen med næstformand Henrik Carlsen borgere over 60 år, som ønsker at stille op.

- Det vil være godt med nye kræfter. Der er minimum en fra det nuværende ældreråd, som ikke genopstiller, og på nuværende tidspunkt har vi kun lige akkurat de syv medlemmer, der er påkrævet. Men det vil da være trist, hvis der bliver fredsvalg, siger Henrik Carlsen.

Udover de syv faste medlemmer skal der også meget gerne være et par suppleanter, som kan træde til, hvis behovet opstår.

Hanne Hyldgaard og Henrik Carlsen genopstiller begge til Ældrerådet, og de ser tilbage på en spændende periode.

- Vi har haft et positivt samarbejde med administrationen og byrådet. Vi føler, at der bliver lyttet til os og at vi kan opnå indflydelse, fortæller Hanne Hyldgaard.

Hun nævner kampen for lægevagten og den fortsatte mulighed for blodprøvetagning i Ringsted Kommune som to sager, hvor Ældrerådet har gjort sin indflydelse gældende.

Hvis man har lyst til at stille op til Ældrerådet, skal man melde sig senest 21. september. Man kan udfylde en blanket med sit kandidatur enten ved at møde op hos politisk service på rådhuset på Torvet eller ved at udfylde blanketten elektronisk med hjælp af nem-id.

Hvis man har spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Henrik Carlsen, der er formand for valgbestyrelsen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk