15. juli 2019
Mathea og Torben Jensen håber på godt vejr omkring sankthans, når egnsspillet skal opføres på kirkeengen i Vigersted. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Mathea og Torben Jensen håber på godt vejr omkring sankthans, når egnsspillet skal opføres på kirkeengen i Vigersted. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ægtepar vinder årets kulturpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ægtepar vinder årets kulturpris
Opdateret 15. marts 2019 kl. 23:34
Ringsted - 15. marts 2019 kl. 22:36
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I over 35 år har Mathea og Torben Jensen arbejdet med amatørteater i Ringsted Kommune. Det store arbejde blev fredag aften belønnet med Trelleborg Fondens kulturpris ved gallaaftenen i Ringsted Kongrescenter.

arrow Læs også: Pengegave til sommerspillet

- I er et sandt forbillede for rigtig mange amatørskuespillere. I var med til at etablere Vigersted Dilettanten i 1983 og I har instrueret syv sommerspil i Ringsted. Derfor er det mig en glæde at tildele jer Trelleborg Fondens kulturpris 2019, sagde erhvervsdirektør i Sydbank Christina Falk, da hun overrakte prisen på 25.000 kroner til ægteparret fra Vigersted.

Ægteparret er efter 10 års pause tilbage som instruktører og forfattere af deres fjerde egnsspil i Vigersted med titlen »Banebørster og sognerødder-balladen om en jernbane«. Egnsspillet opføres på kirkeengen omkring sankthans.

- Vi har lige en god historie tilbage, som vi gerne vil lave, og den bygger på virkelige hændelser, siger Torben Dan Jensen.

Han gik på pension for et par år siden efter mange år som underviser på Vigersted Skole, og Mathea stoppede efter 44 år med at arbejde på Ringsted Apotek for tre år siden.

Prisen kom som en stor overraskelse for ægteparret, og Mathea Jensen var lige ved at smide røret på, da Christina Falk ringede med den uventede besked.

- Vi er meget taknemmelige over at få prisen, og vi har glædet os meget til i aften, for det har været svært at holde på hemmeligheden, siden vi fik besked om, at vi havde vundet, sagde Torben Jensen i parrets takketale.

arrow Sommerspil genopstår ved Sct. Bendts Kirke
30. april 2019 kl. 11:45 Opdateret: kl. 12:03

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk