9. april 2020
- Vi skal holde samtaler og ansætte 2-3 nye butiksmedarbejdere, og vi skal have butikken klar inden åbningen på fredag. Vi har travlt, men vi skal nok nå det, siger butiksbestyrer i Alt 10 Kr, Milena Ballabio.
- Vi skal holde samtaler og ansætte 2-3 nye butiksmedarbejdere, og vi skal have butikken klar inden åbningen på fredag. Vi har travlt, men vi skal nok nå det, siger butiksbestyrer i Alt 10 Kr, Milena Ballabio.
Foto: Victor Viemose
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åbner på fredag: Jysk kæde klar med første butik på Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbner på fredag: Jysk kæde klar med første butik på Sjælland

Med butikken i Ringsted gør Alt 10 Kr sit indtog på Sjælland, når dørene bliver slået op på fredag klokken 10.00. Kædens ejer håber på lange køer og et godt salg.

Ringsted - 19. februar 2020 kl. 10:37
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Da Alt 10 Kr åbnede i Esbjerg på Black Friday var der kø langt ned ad gaden. Vi håber at se noget lignende på fredag.« Sådan siger indehaver af Alt 10 Kr-kæden, Jan Emil Brøndum, da DAGBLADET møder ham i Nørregade 8 tirsdag eftermiddag, hvor håndværkere og butiksfolk er i fuld færd med at gøre butikken klar til åbningen.

Fredag klokken 10.00 slår Flying Tigers afløser dørene op, og vil man gøre sig et fund, skal man være vaks ved havelågen, siger indehaveren.

- De fleste af varerne er unikke, så når de er væk, er de væk. Og det er jo som regel det bedste, der ryger først, siger Jan Emil Brøndum.

Den nordjyske forretningsmand, der også ejer Billig-Billy-kæden, som sælger festartikler og udklædning, startede Alt 10 Kr sidste sommer. Det startede lidt som en tilfældighed, siger Jan Emil Brøndum.

- Jeg stod med et tomt butikslokale og en masse restvarer fra Billig-Billy og fra et københavnsk konkursbo, som jeg havde købt, og tænkte: »Hvorfor ikke lave en ny butik?«.

Testbutik på Sjælland

Da butikkens sortiment netop består af varer fra restpartier, et konkursbo og fra import fra Kina, får butikken lidt karakter af et loppemarked.

Butikken i Ringsted bliver den fjerde af sin slags og den første på Sjælland. Det bliver lidt en tester for det sjællandske marked, siger Jan Emil Brøndum, der har tiltro til, at Alt 10 Kr bliver en succes i Ringsted.

- Vi kunne jo se, hvor mange mennesker, der strømmede til, da Flying Tiger holdt ophørsudsalg med alt til 10 kroner. Jeg har på fornemmelsen, at ringstederne elsker et godt tilbud, siger Jan Emil Brøndum.

I spidsen for Alt 10 Kr i Ringsted står Milena Ballabio, der tidligere i 5 år har bestyret en Billig-Billy i Aalborg. Hun og butiksteamet har et par travle dage foran sig, fortæller hun.

- Vi skal holde samtaler og ansætte 2-3 nye butiksmedarbejdere, og vi skal have butikken klar inden åbningen på fredag. Vi har travlt, men vi skal nok nå det, siger Milena Ballabio.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk