En 78-årig kvinde fra Ringsted fik sig et gevaldigt chok, da en flaske eksploderede, da hun samlede den op i Stakladen i Nørregade i Ringsted.
Kvinden troede, at der var tale om en almindelig halv liters kildevandsflaske, som hun kunne få pant for, men lige da hun samlede den op eksploderede den.
Heldigvis var eksplosionen ikke så voldsom, og kvinden kom ikke alvorligt til skade.
Hun havde dog ondt i sin ene arm i de første par dage efter den chokerende oplevelse.
Hændelsen skete allerede fredag den 5. januar omkring klokken 15.45, men politiet modtog først en anmeldelse af episoden fra kvinden onsdag eftermiddag.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget til hændelsen, eller som har en ide om, hvor flasken kommer fra.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her