30. september 2020
Niels og Lars Trustrup er klar til et generationsskifte. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
Niels og Lars Trustrup er klar til et generationsskifte. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 70-års fødselsdag og direktørskifte i VVS-firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

70-års fødselsdag og direktørskifte i VVS-firma
Ringsted - 15. september 2020 kl. 14:43
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

Det er ved at være længe siden, Niels Trustrup begyndte som VVS'er fra gården i Skee nord for Ringsted. Men efter 41 og et halvt år som lokalkendt bliktud er det også slut.

I anledning af sin 70-års fødselsdag på fredag lader han nemlig sønnen Lars overtage føringen.

- Det er et svært valg, men jeg er ved at være gammel og slidt. Jeg tænker også, det er fair nok, at man stopper som 70-årig og lader andre og yngre overtage, siger den snakkesalige VVS'er, men skynder sig at tilføje:

- Jeg slipper det ikke helt. Jeg regner stærkt med at hjælpe Lars, når der er brug for det, siger han, mens 44-årige Lars Trustrup nikker med fra sidelinjen.

Han kom ind i firmaet, da han var i begyndelsen af 30'erne - nu glæder han sig til at træde ind i rollen som direktør.

- Jeg ser meget frem til at løfte arbejdet og ikke mindst det gode omdømme, min far oparbejdet sig igennem alle årene, siger han og tilføjer:

- Også selvom der nok bliver mere papirarbejde, end jeg tidligere har haft.

Da Niels Trustrup begyndte den 10. marts 1979, var det med ønsket om at bestemme selv. Bosser blev han bims af, men når han selv kunne køre rundt til kunderne, var friheden og alle de små sociale møder nok til at gøre hans dag endnu bedre.

- Jeg har altid haft en eller anden form for selvstændighedstrang. Jeg vil gerne selv bestemme, og det er nok også derfor, jeg først slipper firmaet nu, siger Niels Trustrup og blinker til sønnen:

- Men jeg ved jo, firmaet er i gode hænder. Jeg skal nok kunne finde ud af at have en boss, når han er min søn.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk