19. november 2018
Haslevvej er fyldt med strækninger, hvor oversigtsforholdene er dårlige. Foto: Lasse Wamsler
Haslevvej er fyldt med strækninger, hvor oversigtsforholdene er dårlige. Foto: Lasse Wamsler
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 60, 70 eller 80 km/t på Haslevvej?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

60, 70 eller 80 km/t på Haslevvej?
Ringsted - 15. juni 2018 kl. 09:05
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ringsted Kommune er i gang med at lave en cykelsti på Nordrupvej, som munder ud i Haslevvej. I den forbindelse er der planer om at nedsætte hastigheden gennem krydset på Haslevvej. Men der er allerede mange hastighedsskift på Haslevvej, og det har fået byrådspolitikerne i Ringsted til at overveje forholdene på hele vejen.

Sagen blev behandlet af byrådet forleden, og her var der fuld opbakning til Økonomiudvalgets indstilling om at lade administrationen forberede en sag om den generelle hastighed på Haslevvej, som så skal behandles i fagudvalget.

- Vi har bedt administrationen kigge på hastigheden på vejen. Skal den for eksempel være 80 eller 60 kilometer i timen på det korte mellemrum, der er mellem Mulstrup og Sneslev, siger formand for Klima- og Miljøudvalget Torben Lollike (R).

Spørgsmålet er så, om hastigheden mellem de Sneslev og Mulstrup skal være 80 kilometer i timen eller 60 kilometer i timen. Og om der skal være 50 kilometer i timen gennem det nye kryds, hvor der ventes at skulle færdes skolebørn på cykel.

Det er noget af det politikerne skal overveje, når de har fået administrationens sagsfremstilling på bordet. Foreløbig må de væbne sig med tålmodighed. Ifølge teknisk direktør i Ringsted Kommune Tine Christiansen skal kommunen bruge tid til at undersøge sagen nærmere.

- Så der kommer nok en sag engang efter sommerferien, siger Tine Christiansen.

I mellemtiden skal cykelstien mellem Nordrup og Mulstrup gøres færdig. Byrådet besluttede at gennemføre en dobbeltrettet cykelsti i den sydlige del af vejen på trods af protester fra lokale beboere i Mulstrup og fra en beboer på Nordrupvej 7, som har afvist frivillig ekspropriation. Beboeren har sammen med de øvrige lokale beboere i stedet foreslået, at kommunen omlægger Nordrupvej, så trafikken ledes syd om landsbyen. Men den løsning er ifølge politikerne for dyr. Beboerne mener derimod, at kommunen regner helt galt og har foreslået en billigere løsning.

Byrådet vedtog forleden at bakke op om Klima- og Miljøudvalgets indstilling om at lave en venstresvingbane på Haslevvej mod Nordrupvej i det nye kryds plus en enkelt krydsningshelle midt på vejen i samme side, som cykelstien munder ud fra Nordrupvej til Haslevvej.

Fordelen ved denne løsning er, at der bliver plads til flere ventende biler på Haslevvej, og at cyklister og gående kan stoppe op på hellen, når de skal krydse den befærdede vej.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk