14. december 2018
Guldmedaljer, førstevinderpræmier, ærespræmier og et mesterdiplom fulgte med drengene hjem.
gallery icon

Se billedserie

Guldmedaljer, førstevinderpræmier, ærespræmier og et mesterdiplom fulgte med drengene hjem.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 5-årig kan kalde sig europamester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

5-årig kan kalde sig europamester
Ringsted - 16. november 2018 kl. 11:25
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danske Tumlinger er navnet på en duerace. Racen har flere variationer, og det ved brødrene Silas og Nikolas Pedersen fra Ringsted alt om, selv om de kun er henholdsvis fem og ni år gamle.

arrow Læs også: Årets politihund er fra Ringsted Politihundeforening

Begge drenge havde raceduer med på det store Europaskue - Europaschau - i Herning, og her gjorde de indtryk på dommerne.

Nikolas Pedersen avler racevarianten »blå skader« og opnåede guldmedalje, førstevinder-præmie og ærespræmie for en af sine fugle.

Lillebror Silas avler og udstiller varianten »gulkroede tumlinger«. Han fik også guldmedalje, førstevinder-præmie og ærespræmie. Og faktisk blev han desuden europamester.

Der er vist ikke mange 5-årige, der kan kalde sig europamester i noget og i det hele taget opnå så fine resultater i så ung en alder.

Drengene har det heller ikke fra fremmede. De er fjerde generation racedueavlere og har farfar Kurt Pedersen fra Ringsted til at bistå dem.

Farfar havde sine egne fugle med, men han opnåede ikke resultater, der kom i nærheden af børnebørnenes.

- Jeg er meget stolt af dem. Det er jo en kæmpe udstilling af alle mulige dyr fra hele Europa. Der var 8300 raceduer med, de 400 i juniorafdelingen. Det er meget flot af drengene, siger Kurt Pedersen og tilføjer:

- Vi har bedstefar dag hver tirsdag, så drengene kommer her og plejer deres duer. Jeg har også sagt til begge drengene, at de skal være stolte over resultatet. Det er 33 år siden, at det store europaskue sidst blev holdt i Danmark, og der går mindst 30 år, før det kommer igen, siger Kurt Pedersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk