17. oktober 2018
Her ses parkeringspladsen i Søgade. Foto: Niklas Majgaard
Her ses parkeringspladsen i Søgade. Foto: Niklas Majgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 433 parkeringsbøder udstedt i Ringsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

433 parkeringsbøder udstedt i Ringsted
Ringsted - 08. februar 2018 kl. 09:24
Af Anders Petri
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vil du undgå parkeringsbøder, er Nørregade Ringsteds farligste vej. Her er der i løbet af 2017 udskrevet 140 parkeringsbøder, hvilket næsten er en tredjedel af alle bøder udskrevet i Ringsted Kommune.

I alt er der udskrevet 433 parkeringsbøder i Ringsted viser en opgørelse fra Parkeringskontrol Nord, hvis p-vagter tjekker billisternes parkering i Ringsted.

P-vagterne var mest aktive i juni og august. I disse to måneder blev der udskrevet henholdsvis 55 og 59 bøder, blandt andet fordi folk havde parkeret på en cykelsti eller på en reserveret parkeringsplads.

Udover Nørregade har Delingen og Teglovnsvej været de bedste »jagtmarker« for p-vagterne. Begge steder har 41 personer parkeret ulovligt, og er derfor blevet mødt af en parkeringsbøde på minimum 510 kroner.

Har alle parkeringsbøder indtjent 510 kroner stykket, er der udskrevet parkeringsbøder til en samlet værdi af 220.830 kroner i Ringsted Kommune i 2017.

Dermed koster kontrollen af billisternes parkering i hvert fald kommunen 142.000 kroner, da det ifølge budgettet for 2017 koster 363.000 kroner at have parkeringskontrol - forudsat Ringsted Kommune modtager alle penge, der kommer ind i form af parkeringsbøder.

Indtjeningen er dog dobbelt så høj, som man har forventet i budgettet i 2017. Man havde kun regnet med 105.000 kroner i indtjening fra parkeringsbøder i 2017.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk