24. august 2019
Vandløbene i Vigersted fører blandt andet til Kværkeby Fuglereservat. Det vides ikke endnu, om udslippet af cirka 30.000 liter afgasset gylle risikerer at nå til for eksempel reservatet. Foto: Jens Wollesen
Vandløbene i Vigersted fører blandt andet til Kværkeby Fuglereservat. Det vides ikke endnu, om udslippet af cirka 30.000 liter afgasset gylle risikerer at nå til for eksempel reservatet. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30.000 liter gylle slap ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30.000 liter gylle slap ud
Ringsted - 21. februar 2019 kl. 20:01
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En fejl på en gylletank på en mark ved Ågerupvej nord for Ringsted medførte torsdag eftermiddag et større udslip af gylle.

arrow Læs også: Unge mænd blev anholdt for biltyveri

Midt- og Sydsjællands Brand og Redning blev alarmeret kort før klokken 15.

- Landmanden vurderer selv, at der er sluppet cirka 30.000 liter gylle ud, oplyser beredskabschef Henrik Nilsson, der har indsatsledervagten.

Der er tale om afgasset gylle, altså gylle, der har været igennem et biogasanlæg og er kommet retur til landmanden til senere gødning af markerne.

Der var ikke noget at gøre for brandmændene, der blev sendt hjem igen.

Henrik Nilsson selv blev et par timer i området og holdt øje med de temmelig mange vandløb i nærheden af gylletanken, mens han ventede i regnvejret på en ekspert fra Dansk Miljørådgivning.

Vandløbene i nærheden af udslippet løber vidt og bredt og rækker til Haraldsted Sø og Kværkeby Fuglereservat for eksempel.

I samråd med miljørådgiveren og Ringsted Kommunes miljøvagt blev der lagt en opdæmning ud i vandløbet tættest på udslippet, fordi der blev målt ammoniumindhold i vandet.

I løbet af fredag tager beredskabet bestik af situationen.

Hvis vandet er steget bag opdæmningen, vil det blive pumpet op og spredt ud i på en mark eller i den nærliggende skov.

- Det er jo gylle, der skulle have været spredt ud på marken alligevel, så det mener vi godt, at vi kan, siger Henrik Nilsson.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk