10. maj 2021
De 210 boliger er tegnet af JJW arkitekter. Illustration: JJW Artkitekter/Maycon A/S
gallery icon

Se billedserie

De 210 boliger er tegnet af JJW arkitekter. Illustration: JJW Artkitekter/Maycon A/S
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 210 nye lejeboliger er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

210 nye lejeboliger er på vej
Ringsted - 28. april 2021 kl. 16:27
Af Jakob Fønss

Maycon A/S er klar til at sætte gang i et kæmpe byggeprojekt med i alt 210 lejeboliger i det gamle kaserneområde i Ringsted. Næstved-virksomheden har indgået en totalentrepriseaftale med Vognsen & Co Entreprise A/S om byggeriet, som er døbt Kasernebyen og er tegnet af JJW arkitekter. Det består af tre etaper, hvor første etape består af 48 seniorvenlige boliger, mens både etape to og tre får 81 velindrettede boliger til både enlige, seniorer og familier.

- Der er lagt vægt på, at området skal være et miljøvenligt, godt, trygt og rart sted at bo og opholde sig for alle aldersgrupper, siger projektudvikler i Maycon Bjarne Mayland i en pressemeddelelse.

Der etableres et orangeri ved hver etape. Det skal fungere som et naturligt mødested, hvor man kan dyrke fællesskabet.

Hos Vognsen & Co Entreprise A/S ser man frem til, sammen med Maycon, at varetage opførelsen af Kasernebyen.

- Der er tænkt mange gode tanker, som vi er glade for at være med til at realisere. I vort totalentrepriseselskab er det en stor og positiv opgave, vi skal i gang med, siger projektdirektør hos Vognsen Klaus Meidahl Højen.

Der vil både blive mulighed for at benytte det etablerede gårdmiljø og samtidig nyde naturen blandt andet i kommunens rekreative områder som eksempelvis Ringsted Lystanlæg, som ligger tæt på det nye boligområde, der i en årrække har været benyttet som campingområde for Ringsted Festivals gæster.

- Vi har ikke tidligere arbejdet sammen med Vognsen, men vi er meget trygge ved det kommende samarbejde, idet Vognsen A/S har arbejdet i markedet i 20 år og har gode referencer, og tillige er der en positiv stemning mellem parterne, siger administrerende direktør i Maycon A/S Anders Mayland

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk