18. juli 2018
Pigerne er meget koncentrerede under træningsøvelserne. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Pigerne er meget koncentrerede under træningsøvelserne. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18 piger nyder at træne floorball

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18 piger nyder at træne floorball
Ringsted - 10. januar 2018 kl. 08:30
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Konkurrencen er hård blandt de mange forskellige idrætstilbud til børn og unge i Ringsted Kommune, og derfor har Benløse Floorball Club i mange år haft svært ved at få nok piger til at spille i klubben.

Nu ser det imidlertid ud til, at det er lykkedes. I årgang U11 er der nu 18 pigespillere til de to ugentlige træningspas i Bengerds Hallen på Ahorn Allé.

- Det er vi meget glade for, og vi håber nu, at vi kan bruge disse spillere som gode ambassadører, der kan være med til at skaffe piger til de efterfølgende årgange, siger næstformand i Benløse Floorball Club Jacob Bjørnsholm Madsen.

Han er ikke i tvivl om, at det er et godt trænerteam og en aktiv gruppe forældre, der har været medvirkende til at samle et helt pigehold.

- Udover træningen bliver der arrangeret stævner og weekendture til blandt andet Jylland og Sverige for både pigerne og deres forældre, påpeger næstformanden.

Træner Klaus Lodal Pedersens engagement er en stor årsag til succesen for pigeholdet, der på søndag skal spille stævne på hjemmebane.

- Vi håber, at vi bliver fem til seks hold til stævnet, men generelt er det svært at finde pigehold at spille imod på Sjælland. I mange klubber er de nødt til at blande drenge og piger for at kunne stille hold, forklarer Klaus Lodal Pedersen.

Det er en af årsagerne til, at pigerne tager på en træningsweekend i Nordjylland i slutningen af januar. Her kan de se frem til kampe mod Hjørring og Frederikshavn.

- Det er en perfekt optakt til sæsonens højdepunkt, der uden tvivl bliver pigernes deltagelse i landsstævnet i Frederikshavn. Vi håber også, at de får mulighed for at tage med til Sverige, når vi skal besøge vores venskabsklub, siger næstformand Jacob Bjørnsholm Madsen.

Alle piger i alderen 9-11 år er velkomne til at komme forbi og prøve at spille floorball i forbindelse med pigernes træning på mandage og torsdage klokken 17.30-19.00 i Bengerds Hallen, Ahorn Allé 11.

Man er også velkommen til at kigge forbi stævnet på søndag 14. januar fra klokken 12.30 i Bengerds Hallen på Ahorn Allé 11 i Ringsted.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk