Fredag eftermiddag klokken 16.16 traf en politipatrulje tre unge kvinder i Nørregade i Ringsted. Der var en på 15 og to på 16 år.
Betjentene fornemmede, at to af pigerne var påvirkede af narko. Den ene havde et såkaldt "mixerbræt" til at blande hash med tobak stikkende op ad sin ene jakkelomme.
Den 15-årige unge kvinde fra Ringsted blev fundet i besiddelse af 1,17 gram hash, der lå i to pølsemandsposer, som hun blev sigtet for at besidde.
De andre piger havde ikke noget ulovligt på sig. Hashen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.
Politiet underrettede den sociale døgnvagt, og pigernes forældre blev orienteret om episoden. Den 15-årige kan forvente at få en bøde, når sagen skal afgøres.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her