24. oktober 2020
På dette areal ville Klima- og Milljøudvalget tilbage i januar gerne udskifte den udskældte legeplads og erstatte den med bynære parkeringspladser uden begrænsninger. Grafik: Ringsted Kommune
På dette areal ville Klima- og Milljøudvalget tilbage i januar gerne udskifte den udskældte legeplads og erstatte den med bynære parkeringspladser uden begrænsninger. Grafik: Ringsted Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100 nye p-pladser i bypark droppet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100 nye p-pladser i bypark droppet

100 nye parkeringspladser og legeplads droppet, fordi der er nok pladser i bymidten.

Ringsted - 29. september 2020 kl. 11:25
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

Den oprindelige idé var egentlig, at 100 parkeringspladser skulle erstatte legepladsen i bunden af Klosterlunden, men bilister i bymidten kommer til at lede længe efter pladser i byparken.

Søndag blev parkeringspladserne og dermed også legepladsen på Torvet nemlig sparket til hjørne af et enstemmigt byråd, der landede budgetforlig 2021-24 uden det omdiskuterede forslag.

- Det er ikke forkert at sige, at alle partier stemte imod forslaget, siger Torben Lollike (rad. v.), formand i Teknik- og Miljøudvalget, og uddyber:

- Det skyldes nok flere forskellige ting, men først og fremmest, at der ikke har været pladsmangel på parkeringspladserne i bymidten, siden vi justerede tidsbegrænsningen.

Langtidsparkering hjalp

I slutningen af januar besluttede Klima- og Miljøudvalget at ophæve tidsbegrænsningen på 45 parkeringspladser i Pileborggade, på Schandorphsvej, på Sct. Knudsgade og på Bøllingsvej i centrum af Ringsted.

Det var til stor glæde for beboerne, der slap for at skulle sætte p-skiven konstant, mens det faldt i mindre god jord hos handelstandsforeningen Ringsted City.

Her mente daværende formand Steffen Nielsen, at langtidsparkering ville give handlende færre muligheder for hurtig parkering.

- Det vil efter Ringsted Citys vurdering være en katastrofe for handlen i byen, hvis det bliver sværere for de handlende at finde en p-plads, end det er nu, sagde Steffen Nielsen til DAGBLADET.

Torben Lollike, udvalgsformand i Klima- og Miljøudvalget, der oprindeligt foreslog parkeringspladser i Klosterlunden. Arkivfoto: Jens Wollesen

En katastrofe blev det nu ikke. Snarere tværtimod.

Budgetforslaget
  • 25. januar ønskede Klima- og Miljøudvalget en ny parkeringsplads med plads til 100 biler i bunden af Klosterlunden med på budget 2021.
  • Ideen blev lanceret af udvalgsmedlem Benny Christensen (S), der foreslog at inddrage legepladsen syd for byparken og flytte den op på Torvet.
  • I stedet skulle det grønne område omdannes til en parkeringsplads med 100 pladser uden tidsbegrænsning.

- Detailhandlen har ikke givet udtryk for, at der har været pladsproblemer. Derimod har de fortalt, at justeringen har hjulpet markant, siger Torben Lollike, der bakkes op af handelstandsforeningens nye formand, Christian Jacobsen:

- Der mangler ikke længere parkeringspladser i bymidten, og jeg kan i hvert fald altid selv finde en parkeringsplads, efter der er kommet flere uden begrænsning.

Også lyttet til borgerne

Torben Lollile og resten af byrådet har taget den positive nyhed til efterretning.

- Jeg tror meget, at både jeg og de øvrige byrådsmedlemmer har reageret på budskabet om, at der ikke længere er behov for flere parkeringspladser, siger udvalgsformanden og tilføjer:

- Og når behovet ikke er der, så vil vi nødigt bruge penge på overflødige parkeringspladser.

Det var bl.a. ved Bøllingsvej/ Nørregade, at tidsbegrænset parkering blev ophævet i januar. Foto: Anne Wandall

Udvalgsformanden pointerer samtidig, at byrådet ikke bare har lyttet til handelstandsforeningen, men også til naboerne ved Klosterlunden, som reagerede negativt på idéen om parkeringspladser fremfor legestativer.

- Specielt for borgerne i området har der været modstand, og jeg vil gerne kvittere for alle de grundige høringssvar, der blev sendt ind og sige, at de nu er læst og lyttet til.

Lange fremtidsudsigter

Forslaget om parkeringspladser i byparken blev lanceret samtidig med ophævelsen af tidsbegrænsningen.

Det skete på betingelse af, at Klosterlundens gamle legeplads skulle op på Torvet, som det også oprindeligt var planen.

Den nye legeplads ser dog ud til at have lange fremtidsudsigter:

- Det forslag var jo også på dagsordenen. Her var konklusionen, at vi først skulle have pavillonen op at stå på Torvet, før det gav mening at etablere en ny legeplads, siger Torben Lollike.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk