22. juni 2018
Ingeniørfirmaet Kemp & Lauritzen har i alt fundet tolv forslag til, hvordan man kan sænke energiforbruget på Kildeskolen i Gystringe. Det billigste er urstyring af kaffeautomaten, der vil spare 517 kroner om året, mens den dyreste er udskiftningen af oliefyret, der vil spare 129.175 kroner om året. Foto: Jens Wollesen
Ingeniørfirmaet Kemp & Lauritzen har i alt fundet tolv forslag til, hvordan man kan sænke energiforbruget på Kildeskolen i Gystringe. Det billigste er urstyring af kaffeautomaten, der vil spare 517 kroner om året, mens den dyreste er udskiftningen af oliefyret, der vil spare 129.175 kroner om året. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Som udgangspunkt regner vi med, at tingene drifter, som de skal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Som udgangspunkt regner vi med, at tingene drifter, som de skal
Ringsted - 12. marts 2018 kl. 10:45
Af Anders Petri
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De ansatte på skolerne, biblioteket og dagplejerne i Ringsted Kommune kan godt se frem til at få nye »kollegaer« på besøg.

arrow Læs også: Fire skoler får 22 millioner til energiforbedringer

Den ESCO-rapport, DAGBLADET tidligere har omtalt, lægger nemlig op til en række markante ændringer på de kommunale bygninger. Nogle er synlige for borgerne og de ansatte, mens andre gemmer sig i kældre og ventilationsskater.

Fælles for ændringerne er, at de skal nedbringe den klimabelastning, bygningerne har, samt sænke kommunens forbrug af strøm, varme og vand.

ESCO-rapporten er lavet af ingeniørfirmaet Kemp & Lauritzen og viser, hvor og hvordan det er muligt at bruge mindre strøm, mindre varme og mindre vand i de kommunale bygninger.

I alt har man fundet 516 mulige tiltag på kommunens 62 bygninger, som politikerne i byrådet skal vælge fra i samarbejde med administrationen.

- Vi har noget super godt materiale. Vi har fået en bruttoliste, som giver en mulighed for at vælge og sige, hvor meget vi vil investere, og hvor meget vi vil have med, siger Connie Nis-Hansen, der er projektleder på ESCO-arbejdet.

Hun har tidligere gennemført et ESCO-projekt i Guldborgsund Kommune. ESCO-projeket i Ringsted er umiddelbart mere omfattende end det i Guldborgsund, da det i Ringsted omfatter alle kommunens bygninger, men ellers er der mange ligheder, siger Connie Nis-Hansen.

- Det er de samme ting, de finder. Det er rigtig meget teknik og styring, det er rigtig meget lys, og det er rigtig meget klimaskærm (mure, vinduer, facader og lignende, red.).

Rapporten viser, at det i høj grad er på skolerne, der er penge at hente. Kemp & Lauritzen er kommet frem til, at det i alt er muligt at spare 5,6 millioner kroner årligt, og heraf udgør besparelserne på skolerne 2,3 millioner kroner. Det skyldes, fortæller Claus Buus, at skolernes alder naturligt giver et besparelsespotentiale.

- Skolerne udgør cirka 50 procent af projektets samlede bygningsmasse. Det alene gør jo, at der er meget besparelse der. Der er flere personer pr. m2 på skolerne end i andre bygninger, hvilket giver et større forbrug. På skolerne er der også store ventilationsanlæg. Og de her store, gamle ventilationsanlæg er virkelig noget, der sluger energi, forklarer Claus Buus. Han er tværfaglig projektleder på ESCO-projektet i Ringsted for Kemp & Lauritzen.

Som DAGBLADET tidligere har skrevet i avisen, besluttede politikerne i Plan- og Boligudvalget, at skolerne havde førsteprioritet i forhold til kommunens andre bygninger. ESCO-rapporten viser, at over halvdelen af arbejdet på skolerne vil foregå i forhold til den såkaldte klimaskærm. Dermed får man også forbedret skolernes tilstand, når vinduerne udskiftes, murene efterisoleres og træbeklædningen tætnes.

Det er her, ESCO-projektet i Ringsted Kommune adskiller sig fra lignende projekter andre steder i Danmark.

- I Ringsted har de valgt at tage den et skridt videre og også få prioriteret at få klaret vedligeholdelsesefterslæbet, siger Claus Buus.

At blande et vedligeholdelsesefterslæb sammen med klimaforbedring understreger ifølge Connie Nis-Hansen humlen med et ESCO-projekt. Naturligvis giver det også besparelser på varmeregningen at få tættere vinduer, men i forhold til investeringen er besparelsen relativt lille. Nye vinduer og døre på Kildeskolen i Gyrstinge koster eksempelvis godt 700.500 kroner, men giver kun en årlig besparelse på lige under 9.000 kroner.

Til sammenligning kan man på Kildeskolen skifte fra et oliefyr til et pillefyr for lige under en million kroner og spare næsten 130.000 om året. Økonomien i forslagene udregnes via en såkaldt simpel tilbagebetalingstid. Den udregnes ved at se, hvor lang tid det tager for besparelsen at tjene investeringen hjem igen.

For udskiftningen af vinduer og døre tager det 78 år. For skiftet fra oliefyr til pillefyr tager det 7 år. Men gør man begge dele, giver det god mening, siger Connie Nis-Hansen.

- Egentlig kan vi få nogle energibesparelser til at finansiere noget, vi alligevel skal lave på et tidspunkt. Så får vi godt nok en længere tilbagebetalingstid, men vi skulle jo lave det alligevel på et tidspunkt. Der skal jo være vinduer i bygningerne. Man kan sige, at de tekniske tiltag, som har en relativt kort tilbagebetalingstid, er med til at betale de tiltag, der har en lang tilbagebetalingstid.

De tekniske tiltag, Connie Nis-Hansen referer til, er de ændringer, som borgerne og de ansatte sjældent får at se. Det er ventilationssystemer, pumper og ikke mindst CTS-systemer. CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring og er et system, der tillader kommunen at overvåge og styre bygningernes forbrug fra centralt hold.

CTS-systemer er en mulighed i samtlige 62 bygninger i Ringsted Kommune, og ifølge Claus Buus er det et punkt, politikerne bør vælge, når de skal udpege, hvad de vil have lavet på bygningerne.

- Det er et undervurderet tiltag. Det kan være en besværlig størrelse at regne en besparelse på, men det en vigtig ting at have med, fordi du får nogle øjne på bygningernes energiforbrug og nogle håndtag at skrue på. Det giver overblikket, siger Claus Buus.

Mere undervurderet er CTS-systemer dog ikke, for også Connie Nis-Hansen er begejstret for muligheden for at overvåge bygningerne fra centralt hold.

- Du kan sidde centralt, logge ind på systemet og kigge på bygninger i hver sin ende af kommunen. Du kan også sidde derhjemme og se i en kalender, at der tirsdag er et aftenarrangement på en skole. Så skal vi ikke skrue ned for varmen klokken fire, Det gær vi klokken ni i stedet for. Du skal ikke derud og dreje på radiatorerne. Det kan du gøre fra din sofa.

At installere et CTS-system er kompliceret, men mange af besparelsesforslagene er relativt simple. Eksempelvis kan man reducere forbruget med 14 procent ved at skifte belysningen i bygningerne til mere energivenlige el-pærer og lysstyring. Så hvorfor betale Kemp & Laurtizen en halv million kroner for rapporten?

-Det handler om kompetencer og kapacitet. Når vi køber sådan en energianalyse, så gennemgår de 62 ejendomme på et halvt år. Det er folk, der ikke laver andet. Så det er folk, der virkelig er trænet i at se, hvor der er potentialer. Det er vi ikke, siger Connie Nis-Hansen fra Ringsted Kommune.

Et ESCO-projekt er ikke bare en analyse af besparingspotentialet i kommunens bygninger. Det er også et samarbejde med - i det er tilfælde - Kemp & Laurtizen om at få besparelserne hjem. Hvis politikerne i Ringsted Kommune beslutter at gennemføre nogle af besparelsesforslagene, forpligtiger Kemp & Lauritzen sig også til, at de lovede besparelser holder.

Kommunen betaler Kemp & Lauritzen for at implementere de politisk besluttede forslag, og besparelsen ryger så i kommunekassen. Opnår man ikke den lovede besparelsen, skal Kemp & Lauritzen betale differencen.

Opnår man en besparelse tre procent over det lovede, deler Kemp & Lauritzen og Ringsted Kommune i porten.

- Hvis de sætter noget CTS ind, og det ikke virker ordentligt, så opnår Kemp & Lauritzen ikke deres besparelse. Så de har en enormt stor motivation for, at det virker rigtigt, siger Connie Nis-Hansen.

- Man går hele tiden efter de små marginaler. De der små tilpasninger der gør, at vi måske lige kan finde en eller to procent yderligere besparelse. Og det har Kemp & Lauritzen også en interesse i at være med i. Derfor »overvåger« ingeniørfirmaet også de kommunale bygninger for at sikre, at kommunen også gør en indsats for at mindske forbruget.

- Det er et samarbejdet. Vi er meget interesserede i at skabe en god relation, for vi er sgu afhænge af hinanden i de år, hvor vi laver en garanti på, at man opnår besparelsen, siger Connie Nis-Hansen.

Besparelsesgarantien forhandles også på plads, når Ringsted Kommune indgår en aftale med Kemp & Lauritzen om hvilke besparelsesforslag, man ønsker at gennemføre. Og når garantien udløber, så stopper samarbejdet også. Derefter er det kommunens ansvar at hive besparelserne hjem. Til gengæld får de også den fulde fortjeneste.

- Det er en principbeslutning, hvor lang garanti vi vil have. Vi skal den så lang tid, at vi er helt sikre på, at det drifter rigtigt, at det giver de resultater, de har lovet, at vi skal kan finde ud af driften og at det tekniske udstyr er godt afprøvet, siger Connie Nis-Hansen.

- Som udgangspunkt regner vi med, at tingene drifter som de skal og ikke er indstillet til at gå i stykker, når garantiperioden udløber.

De forslag, politikerne i byrådet præsenteres for, er alle gransket af flere ansatte i Ringsted Kommunes tekniske afdeling samt af et eksternt rådgiverfirma, der har leget djævlens advokat på forslagne, forklarer Connie Nis-Hansen. Man har derfor pillet de forslag ud, som ifølge kommunen selv ikke vil kunne gennemføres i Ringsted Kommune.

Nu er det så op til politikerne at beslutte hvilke besparelsesforslag af de 516 udvalgte besparelsesforslag, man ønsker at flytte fra papir til virkeligheden. Tirsdag aften istemte politikerne i Økonomiudvalget forslaget fra Plan- og Boligudvalget om at skolerne kommer i første række. Den endelige beslutning tages byrådsmødet mandag den 12. marts.

arrow Kæmpe potentiale for klimabesparelse
03. marts 2018 kl. 07:12 Opdateret: kl. 12:34

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk