12. november 2018
Anne-Katrine Ljungdalh (tv.) og Britta Nielsen glæder sig til at diskutere SF's valgprogram frem mod kommunalvalget 19. november.
gallery icon

Se billedserie

Anne-Katrine Ljungdalh (tv.) og Britta Nielsen glæder sig til at diskutere SF's valgprogram frem mod kommunalvalget 19. november.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF har fået mere hård hud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF har fået mere hård hud
Ringsted KV17 - 16. september 2013 kl. 13:31
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ringsted: Efter otte år med et økonomisk samarbejde mellem S, V og SF, går SF til valg med en ny økonomisk ansvarlighed.

Således hedder det i programmet: »SF stiller ikke forslag uden, der er mulighed for finansiering. Vi er meget aktive i budgetlægningen og stiller gerne SF-forslag, der er nytænkende, bæredygtige og har et udviklingsperspektiv.«

- Vi er nok blevet mere pragmatiske, end vi var tidligere. Vi har fået mere hård hud, griner SF's spidskandidat Britta Nielsen.

Britta Nielsen har i høj grad været med i maskinrummet undervejs. Både når de tre partier skulle aftale kommunens økonomiske politik, og når den skulle føres ud i livet.

Har lukket skoler

Som formand for Socialudvalget har hun været med til at træffe ubehagelige og upopulære beslutninger.

SF var også - som en del af flertalsgruppen - med til at lukke tre landsbyskoler og flere dagtilbud.

Men der er en rød tråd, som stemmer overens med SF's politik, mener Britta Nielsen. Skolelukningerne gav et økonomi til flere undervisningstimer for alle elever, og pasningsområdet fik gradvist styrket normeringen.

SF vil arbejde for, at normeringen som minimum når op på gennemsnittet for Region Sjælland, lyder det i valgprogrammet, som Britta Nielsen præsenterer sammen med formand for SF i Ringsted, Anne-Katrine Ljungdalh.

Læs det på nettet

- Vi har lavet det langt, så folk kan gå ind på hjemmesiden og læse det i ro og mag, forklarer de.

Børneområdet er ifølge SF under pres i disse år, fordi der generelt skal være større rummelighed i dagtilbud og skoler. Men når opgaverne bliver flere, skal pengene følge med.

- Vi mener, der skal sættes penge af til inklusion. Der er slet ikke fulgt penge med i det omfang, opgaven kræver, siger de.

Det kan eksempelvis handle om flere personaletimer, om efteruddannelse af medarbejderne eller om noget helt tredje.

Kultur i bymidten

Kulturlivet er også et vigtigt emne. I den kommende valgperiode har partiet især opmærksomheden rettet imod at skabe mere liv i bymidten

- Vi ønsker mere kultur for Ringsteds egne borgere, ikke for folk udefra. Det kunne være i form af en scene på Torvet. Den ville sende et signal om, at her kan ske noget, lyder det.

Og så skal man tænke på byens særlige karakter.

- Vi bør udnytte byens historiske rolle. Derfor ønsker SF, at Ringsted Museum skal ligge i bymidten. Ringsted er en kongeby og så er det mærkeligt, at museet ligger ude på Køgevej, hvor der ikke er plads til en stor udstilling.

Valgprogrammet byder på mange flere emner. Man kan læse det i sin fulde udstrækning på partiets hjemmeside www.sf.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk