15. oktober 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF'er lytter ikke til exitpolls

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF'er lytter ikke til exitpolls
Politik - 26. maj 2019 kl. 20:42
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er fuld gang i spekulationerne om Europa-Parlamentsvalget, og klokken 20.00 rullede de første exitpolls ind. De står en lussing til i Dansk Folkeparti, der umiddelbart går fra fire til to eller et mandat i henholdsvis TV2’s og DR’s exitpolls.

Kandidaten fra Frederikssund, Tobias Weische, lytter ikke til målingerne.

- Dansk Folkeparti har hele tiden sagt, at vi kæmper for to mandater, og målinger er målinger. Det er kun resultatet, der tæller, så når det er klar, forholder jeg mig til det, lyder det fra ham, der glæder sig over, at valgdeltagelsen står til at blive højere end ved det seneste valg til Europa-Parlamentet.

- Det er en fælles sag for alle partier at få valgdeltagelsen højere op end ved sidste valg. Særlig blandt unge var den helt nede omkring 30 procent sidst. Så jeg er glad for, at det ser ud til at lykkes, for det er vigtigt for demokratiet, siger Tobias Weische.

- Min valgdag har været rigtig fin. Jeg fik gjort det sidste rugbrødsarbejde i Frederikssund i morges med at dele de sidste flyers ud, og så var jeg henne og stemme ved 12-tiden. Derefter tog jeg til København, hvor jeg skulle hjælpe til med forberedelserne – så alt i alt har det været en god dag, forklarer han.