14. november 2018
Vi tæller fem af de små gæslinger i denne familie. Og der bliver holdt styr på de små pus, som holder til i Dyremosen i Boserup Skov.
gallery icon

Se billedserie

Vi tæller fem af de små gæslinger i denne familie. Og der bliver holdt styr på de små pus, som holder til i Dyremosen i Boserup Skov.
Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Kom ud og se naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Kom ud og se naturen
Oplev - 11. maj 2018 kl. 10:54
Af Julie Grothen, OPLEV
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er nu, man skal spise naturen. De friske urter er lysegrønne. Når brændenælderne først bliver grove, så smager de ikke godt. Men nu er de små og krøllede og sprøde.

arrow Læs også: Jægere glemmer reglerne

Rådet kommer fra Tim Krat, naturcenterleder på Boserupgård Naturcenter.

Han har inviteret OPLEV Sjælland i skoven. Naturcenteret ligger inde i Boserup Skov, og alene lydbilledet er overvældende her.

Mindst to par gæs har gæslinger på den nærliggende sø, og der bliver både hvæsset og skræppet. Fra toppen af de høje birketræer og i ly af de nyudsprungne bøgeblade synger musvit, bogfinke og spætmejse om kap.

- Det er et privi legium at være herude, siger Tim Krat.

- Gå endelig væk fra stien, når du er i en statsskov. Gå på opdagelse i skovbunden og bliv væk i skoven, man kan jo altid finde tilbage med et kort eller sin telefon, siger han.

Hej til et rådyr

Det er ikke kun gæssene, som har unger. Naturen myldrer af nyt liv, og Tim Krat fortæller, at særligt rådyrene i Boserup Skov er trygge ved mennesker, og derfor kan vi komme ganske tæt på. D

a vi kort efter går igennem skoven i jagten på de ramsløg, som der er masser af, står der pludselig et rådyr 5-10 meter inde i skoven og kigger. Den har stadig bast på sin opsats, og vinterpelsen er godt pjusket. Dyret bliver stående og holder os fast med blikket, mens vi går forbi.

Der er størst chance for at se rådyrene på nogle af de åbne pletter i skoven. Og ser man en rådyrkalv, der ligger og trykker sig, så skal man endelig ikke tro, den er forladt.

Den har bare fået besked på at blive, hvor den er, til råen kommer tilbage, fortæller Tim Krat.

Pluk og æd

Vi når frem til ramsløgene, som

fotografen får lov til at tage en håndfuld med hjem af. Det er tilladt at plukke til eget forbrug i de danske statsskove.

Og lige nu er der foruden brændenælder og ramsløg også bøgeblade, løgkarse og skvalderkål at plukke.

- Det er en god idé at tage en florabog med, siger Tim Krat og tilføjer den vigtige huskeregel: Spis kun den natur, du er helt sikker på, hvad er. Der findes også giftige planter derude.

Boserup Skov har med sin placering ved Roskilde Fjord en god kombination af skov og kyst. Der er flotte skrænter ned mod stranden og søen og Dyremosen, hvor gæssene trives ligesom andefugle og blishøns.

- For syv år siden var her ikke sø. Man man stoppede et træn og genopførte søen. Det har givet et helt andet liv, fortæller Tim Krat om Dyremosen, som han synes åbner skoven op

- På en måde kunne man ikke se skoven for bare træer før, siger han.

Se flere billeder og video fra Boserup Skov på sn.dk/oplev.

Boserup Skov ligger ved Roskilde, man kommer dertil ad Boserupvej, og der er flere parkeringspladser omkring skoven. Bus nr. 207 kører fra Roskilde Station.

arrow Jagtlykken begynder i den tidlige morgen
16. maj 2018 kl. 09:10 Opdateret: kl. 09:10

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk