18. december 2018
Onsdagsholdet i Industribaneklubben mødes om formiddagen hver onsdag. Andre af de frivillige mødes mandag aften eller lørdag. Men uanset hvad, så er det vedligehold og reparationer i værksted, remise og ude på sporerne, der er på programmet året rundt. Her ses fra venstre mod højre Hans-Henrik Schönthal, Per Jensen, Jan Olsen, Lars Olsen og H.C. Linnet. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Onsdagsholdet i Industribaneklubben mødes om formiddagen hver onsdag. Andre af de frivillige mødes mandag aften eller lørdag. Men uanset hvad, så er det vedligehold og reparationer i værksted, remise og ude på sporerne, der er på programmet året rundt. Her ses fra venstre mod højre Hans-Henrik Schönthal, Per Jensen, Jan Olsen, Lars Olsen og H.C. Linnet. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Et kig ind i remisen før sæsonens første afgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Et kig ind i remisen før sæsonens første afgang
Oplev - 13. april 2018 kl. 14:07
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Hedeland er en klub af tog- og maskinentusiaster godt i gang med at gøre klar til sæsonstart ude på skinnerne i naturområdet. Alt skal bogstaveligt talt køre på skinner, når især børnefamilier men også andre interesserede finder vej til Hedeland hen over sommeren og får en tur med industrilokomotiverne og de ombyggede tipvogne.

- Der er stadig mange, som ikke ved, at Hedeland Veteranbane findes. Vi får besøgende fra eksempelvis København og endda fra nogen, der bor 800 meter væk, der ikke har været her før, siger Hans-Henrik Schönthal, der er en af de frivillige.

Området Hedeland ejes af I/S Hedeland og er et forhenværende grusgravområde, der nu er rekreativ natur med mange forskellige kultur- og naturtilbud.

Heriblandt en skibakke, et amfiteater, en naturlegeplads, Brandhøjbanen og så selvfølgelig Hedeland Veteranbane, som har boet her siden 1977.

Tre typer arbejde

Industribaneklubben består af omkring 135 medlemmer, hvoraf små 30 af dem er aktive i en eller flere af de tre divisioner: baneafdelingen, maskinafdelingen og trafikafdelingen.

Langt de fleste er mænd, men også enkelte kvinder er med, typisk i trafikafdelingen.

Denne gruppe har sit primære arbejde med afviklingen af togtrafikken i sommersæsonen.

Baneafdelingens medlemmer varetager arbejdet med selve skinnerne, heriblandt lægning af nye skinner og sveller og vedligehold af de nuværende, der går fra Hedehusgård i nord til Fem Ege i syd - alt sammen inde på naturområdet.

Det er planen, at togbanens strækning med tiden skal føres små tre kilometer længere mod syd til Tune.

Denne formiddag er det dog primært medlemmer af maskinafdelingen, der er mødt. Så det er vedligeholdelse af lokomotiver og motorer, der er på programmet.

E28 og Superfos'en

Især to projekter optager de fremmødte. Det ene er at få skilt, restaureret og samlet et gammelt akkumulator-lokomotiv fra 1967 kaldet E28.

I sin tid har det kørt med fjernvarmebrænde i Københavns Havn. I øjeblikket ligger dele af det med bunden i vejret i maskinværkstedet.

Hedeland Veteranbane
Hedeland Veteranbane (HVB) har eksisteret siden maj 1977 og drives af den frivillige forening, Industribaneklubben (IBK).

Samlingen af lokomotiver tæller både damp og diesel fra den danske og grønlandske industrijernbane. IBK’s første lokomotiv kom fra Vanløse Teglværk på Midtsjælland.

Banen er vokset fra en skinnelængde på 100 meter til nuværende 5 km. Det er planen, at den med tiden skal blive ca. 8 km.

Veterantogene kører fra pinse og over sommeren. Køreplan og meget mere information findes på hjemmesiden www.ibk.dk. Togene kører ud til juletræssalg hos de gule spejdere i december måned.

Det er muligt at følge med i de frivilliges løbende arbejde beskrevet i dagbogsform og med billeder på en detaljeret blog via adressen: www.maskinafdelingsnyt.blogspot.dk

E28 har blandt andet fået nye aksler og nye lejer. Det er blevet sandblæst og malet op til flere gange.

Næste punkt er, at hjulene lige straks skal på akslerne. Men i gruppen diskuteres, om pasningen mellem aksel og hjul er for stram, og mændene måler efter. Det er planen, at hjulene skal krympes på ved hjælp af varme.

Det andet projekt tager afsæt i, at mange blandt publikum gerne vil være så tæt på lokomotiverne som muligt og røre.

Så nu renser og istandsætter maskinafdelingen et damplokomotiv, der oprindeligt har tilhørt Superfos, og som i daglig tale derfor hedder Superfos-maskinen.

Den skal stå i udstillingen, så små og store pilfingre bare kan kravle op.

- Netop dette lokomotiv vil ikke kunne køre på banen, da sporvidde er 785 millimeter, og afstanden mellem banens skinner er noget mindre, nemlig 700, forklarer Hans-Henrik Schönthal.

Det er dog ikke en umulig opgave at ændre sporvidden på et lokomotiv, forklarer han, men så skal den helst ændres til det bredere, så det ikke går ud over det indvendige maskineri i lokomotivet.

- Med tiden er det planen, at Superfos-maskinen også skal reagere interaktivt ved publikums berøring, men det projekt ligger længere ude i fremtiden, tilføjer han.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk