29. februar 2020
Morten Søndergaard byder velkommen til Sproghospitalet. Det har taget tre år at gøre idéen til virkelighed. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Morten Søndergaard byder velkommen til Sproghospitalet. Det har taget tre år at gøre idéen til virkelighed. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Ordapoteket leverer medicinen på Sproghospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Ordapoteket leverer medicinen på Sproghospitalet
Oplev - 11. oktober 2019 kl. 12:09
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad vil du sige, hvis du kommer til lægen med et problem, og beskeden lyder: »Her hjælper smertestillinde piller ikke. Til gengæld ordinerer jeg to substantiver og et adjektiv suppleret med en indskudt sætning efter behov?«

Pludselig kommer hverdagen en tur gennem troldspejlet. Eftertænksomheden bliver vakt til live i krydsfeltet mellem sygdom, sprog og kunst.

Morten Søndergaard har i flere år arbejdet med sproget som en fysisk og skulpturel størrelse, og som noget, der ligesom medicin virker inden i os.

Mange afdelinger

Det munder nu ud i en udfordrende, spændende og ofte også humoristisk udstilling på Sorø Kunstmuseum, hvor hele kælderetagen er bygget om til et sygehus - et sproghospital. Med masser af guf for både børn og voksne begynder det hele med en vandrejournal med et udstillingsrelateret indhold. I underetagen bliver man budt velkommen af kunstneren selv i en video-optagelse, og så føres man gennem venteværelset, depotet, modtagelsen, observationsstuen, fødestuen, operationsstuen, intensivafdelingen, opvågningen og udskrivningen.

På hver stue er der masser at gå på opdagelse i. Udstillingen benytter sig dels af Morten Søndergaards værker, dels af museets egne værker, dels af lånte værker og dels af effekter, der er lånt på det lokale egnsmuseum samt på Sorø Akademi.

»I får mig ikke i live«

Og der er mange godbidder undervejs. En af de bedste er Asger Jorns kommunikation med Christian Dotremont, mens begge Cobra-kunstnere var indlagt med turberkulose på sanatoriet i Silkeborg.

Det var noget af et par styrvolter at have på et sygehus. De festede, råbte og skreg, og Jorn proklamerede fra tid til anden »I får mig ikke i live« - men de skrev og tegnede også til hinanden med masser af (galgen)humor som f,eks. »Eine Lunge, ein Reich und ein Führer«.

I samme montre kan man i øvrigt se et vortebrev, som en patient i 1934 har sendt til embedslægen i Kalundborg med en tegning af, hvor vorterne var placeret. Håbet var, at vorterne så ad magisk vej ville forsvinde.

Sproglige reservedele

I venteværelset gør både patient og sprog et ophold. På depotet ligger blandt andet de sproglige reservedele, som man kan bruge til at »helbrede« eller reparere med, og i modtagelsen stifter man bekendtskab med Christian Lemmerz-skulpturen »Afasi«. Stærkt står også Emil Westmann Hertz' værk »Medicinlinjen« - Hertz døde i 2016 af leukæmi kun 37 år gammel.

På fødestuen fødes sproget - dog ud af munden. Det kan bl.a. ses via malerier, der er malet med tungen, mens sproget ikke slår til på intensivafdelingen. Her symboliseres skrøbeligheden af Mona Hatoums glas-skulptur »Silence« og en Jomfru Maria-skulptur, men man kan også nemt løbe ind i et »mareridt« sat i scene af Abildgaard. Videre går det til operationsstuen, hvor det sproglige væv fjernes, og så ligger de beskårede og bortopererede dele tilbage som afskårne grene.

På opvågningsstuen kan publikum stifte bekendtskab med eksempelvis italieneren Nannetti, der var indlagt på det nu nedlagte sindssygehospital i den toscanske by Volterra. Over 70 meter ridsede han med spændet fra sit bælte en fortælling, som Morten Søndergaard i øvrigt har oversat til dansk. I opvågningen har man dog reduceret værket til syv meter - og i samme stue kan man også stifte bekendtskab med Bastholms encyklopædi fra 1800-tallet - et ambitiøst værk, der skulle samle al tilgængelig viden kombineret med den tidligere pastors egne kommentarer.

Metaforkirkegården

I museets gård støder de besøgende på metaforkirkegården. Her har Søndergaard selv produceret »gravstenene« med floskler som »tiden læger alle sår«, »håbet er lysegrønt« og »har man sagt A, må man også sige B«, og i den gamle del af kunstmuseet står rytmekunstneren Jonas R. Kirkegaard og The Overheads (Morten Riis og Marie Højlund) installation. Værket er skabt af ting, som Morten Søndergaard har anskaffet sig gennem årene. Når man indtaler en kort sætning i mikrofonen, omdannes sætningen til en rytme. Efterhånden dør stemmen ud, så kun rytmen er tilbage, og så blander den seneste rytme sig med de 11 foregående taleres rytme - en ganske unik måde at behandle sproget på.

Staver som en brækket arm

- Det er fantastisk at se det hele stå færdigt. På samme tid føler jeg mig både tømt og fyldt, siger Morten Søndergaard, der første gang talte med museumsinspektør Helle Brøns om det omfattende projekt for tre år siden.

- Jeg har meget tænkt det som et digt, men udstillingen kan selvfølgelig mere end det. Det har været et kæmpe stort arbejde, og jeg er bare lykkelig over resultatet. Og så hygger jeg mig personligt over titlen Sproghospitalet - for selv om jeg er digter, staver jeg som en brækket arm.

Seks superlativer

På Sproghospitalet er der ingen garanti for helbredelse, men når man besøger museet og altså »lader sig indlægge ambulant«, er der til gengæld garanti for, at man kommer til at tænke over de sproglige mekanismer og den måde, vi bruger sproget på - både i al almindelighed, og når det relaterer sig til sygdom.

Sproghospitalet kan ses på Sorø Kunstmuseum, Storgade 9 i Sorø, frem til 19. januar 2020, og skal udstillingen bedømmes af denne artikels forfatter, får Sproghospitalet uden tøven seks superlativer ud af seks mulige!

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk