20. september 2019
Naturbaserne i Næstved og omegn er populære. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Naturbaserne i Næstved og omegn er populære. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Velbesøgte oaser i Næstveds natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velbesøgte oaser i Næstveds natur
Oplev - 30. august 2019 kl. 10:11
Af Ida Steenfeldt Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solens stråler bliver brudt af bladene, som hænger over de tre sheltere på Olstrup Naturbase. Området omkring dem og det tilhørende bålhus bærer tydeligt præg af, at basen er velbesøgt. Besøgende, der både kan være hundeluftere fra lokalområdet, skoleelever, der er taget på opdagelse med deres lærer, eller en vandrer, der har udset sig shelterne som overnatningssted inden morgendagens gåtur.

I Næstved Kommune ligger der i alt 10 naturbaser, som siden 2009 har dannet rammer om leg, undervisning, børnefødselsdage og kaffepauser.

En af dem, som har fulgt naturbaserne fra start, er projektleder og naturvejleder i Næstved Kommune, Helen Holm.

Hun fortæller, at udgangspunktet for naturbaserne var at give kommunens lærere steder, hvor de kunne tage deres elever med hen for at vise dem, hvilke finurligheder naturen indebærer.

Baserne har dog bidraget med meget mere end blot udendørs undervisning.

- Baserne har favnet og gavnet meget bredere end bare skoleelever, smiler hun.

Ud over friske unger er baserne nemlig også godt besøgt af lokale. De nyder blandt andet at lære om naturen og dyrelivet omkring dem, fejre Sankt Hans eller mødes til legeaftaler.

Mulighederne på de 10 naturbaser kommer ikke ud af det blå. Bag hver base står nemlig en borgergruppe, der er lokale folk med en interesse og et engagement for deres område.

- Borgergrupperne rundt omkring er ihærdige og seje. De holder øje med naturbaserne, kommer her løbende for at se, om alt er, som det skal være, og så er de medvirkende til, at andre kan komme og nyde stederne, forklarer hun.

Det er ikke alle baser, der har toilet og shelterplads til en hel skoleklasse. Alligevel kan hver base bidrage med noget forskelligt til Næstved.

- Basen i Kristianholm Plantage ligger for eksempel ud til kysten, hvorimod den ved Ravnstrup Sø ligger i et fuglereservat, så ingen naturbaser er ens, siger Helen Holm.

Ved alle pladserne er der dog mulighed for at lave bål, som kan bruges til at bage snobrød over, varme te-vandet ved, eller som tilberedningssted for en lækker bærtærte som dessert.

Helen Holm fortæller, at der ofte er familier, veninder eller ægtepar som booker et shelter for at opleve en nat udendørs.

- Høre- og lugtesansen bliver skærpet i mørke, og derfor er det en helt speciel oplevelse at være i naturen om natten, forklarer Helen Holm.

Om du er natteravn eller morgenmenneske er underordnet. Naturbaserne kan nemlig anvendes hele døgnet rundt, alle årets dage.

- Alle og enhver kan gå ind og booke et shelter, for der er plads til alle her, afslutter hun.

Ud over basen, er det også muligt at booke en naturvejleder.

  • Det er ikke nødvendigt at booke en naturbase for at bruge den, men hvis du vil være sikker på, at der er soveplads, er det en god idé.

  • Gå ind på Næstved Kommunes foreningsportal (ved problemer, ring på 55883020)

  • Indtast den/de dato(er), du ønsker at benytte dig af en naturbase

  • Vælg den naturbase, du ønsker at udforske

  • Gennemfør bookningen og kom afsted

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk