22. november 2018
Høsten er i hus, og nu er det tid til høstfest på Borreby Herreborg. At det ikke bliver kedeligt, sørger de her tre blandt andet for: Mona Britt Nykjær, Jan Schou og Jørn Bonde.
gallery icon

Se billedserie

Høsten er i hus, og nu er det tid til høstfest på Borreby Herreborg. At det ikke bliver kedeligt, sørger de her tre blandt andet for: Mona Britt Nykjær, Jan Schou og Jørn Bonde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tiden er til Morten Korch-idyl og en ordentlig høstfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tiden er til Morten Korch-idyl og en ordentlig høstfest
Oplev - 14. september 2018 kl. 10:07
Af Solveig Hansen, Sjællandske
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teaterdirektør Joachim Castenschiold inviterer snart til høstfest på Borreby Teater. En høstfest med udgangspunkt i et romantisk Morten Korch-miljø ledt an af revyskuespiller Jan Schou.

- Jeg vil gerne grine og få andre til at grine, siger Jan Schou, og at han mener det seriøst, skal man kun tage et kort kig på hans cv for at få bekræftet.

Alene denne sommer har han stillet sig på scenen i Rottefælden i Svendborg 72 gange i byens legendariske revy, hvor han i 20 år også har været kunstnerisk leder.

Han blev uddannet skuespiller på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1975, og han har siden medvirket i et utal af revyer landet rundt.

Revy fremfor Shakespeare

- Jeg har altid sagt, at det er nemmere at spille Shakespeare end revy, og skal jeg selv vælge, vælger jeg lystspillet, siger Jan Schou, der kun når at holde en enkelt uges ferie i Toscana med sin kæreste, inden han rykker fra Rottefælden til Borreby Teater. Dog med en hurtig afstikker til både Skagen Revyen og Slagelse Revyen - med tre dage på scenen hvert sted.

- Joachim spurgte mig allerede, da vi var i gang med juleforestillingen Juledrømmen på Borreby Teater, om jeg havde nogle idéer til en forestilling i efteråret, fortæller Jan Schou - og det havde han i den grad.

En gammel drøm

- At lave en høstfest i bedste Morten Korch-stil har altid ligget og luret i baghovedet. Jeg har altid været vild med Morten Korch-filmene, og mange af karaktererne fra filmen kom jo i mit barndomshjem, da min far i mange år var impresario i det jyske, siger 66-årige Jan Schou, der især selv husker en høstfest fra sin ungdom i 70´erne, som har sat sig varige spor, og som derfor er en stor inspirationskilde til den kommende forestilling på Borreby Teater.

En høstfest hos dirigent Børge Wagner, hvor der var pyntet smukt op, hvor musikken spillede, og gæsterne ankom med fyldte madkurve under armen.

De perfekte rammer

- Rammerne på Borreby Herreborg er perfekte til en høstfest, og Borreby Teater er et vidunderligt teater, siger Jan Schou, der glæder sig til at gå i gang med prøverne sammen med de øvrige medvirkende.

For første gang er det Jan Schou, der egenhændigt har skrevet manuskriptet - men Høstfesten på Borreby Teater er meget mere end en teaterforestilling i traditionel forstand. Jan Schou lover både underholdning før forestillingen, under middagen og efter, når publikum vil blive budt op til dans på scenen.

Høstfesten bliver et stemningsfuldt Morten Korch-show med både sang, dans, dramatik og selvfølgelig romantik.

- Det var en anden tid, men tiden er til Morten Korch. Og skal jeg slappe af, sætter jeg altid en Morten Korch-film på, fortæller Jan Schou, der kalder sig selv lidt gammeldags i hovedet.

Og selv om han elsker at få folk til at grine, sætter han også pris på alvoren og den stille stund, hvor han kan få lov at stå på scenen og synge en stille vise.

Høstfesten:
Der er premiere på Borreby Teater fredag den 21. september. Festen gentager sig den 22., 23., 28., 29., og 30. september samt den 6. og 7. oktober.
Fredage kl. 19 og lørdage og
søndage kl. 13.
Læs mere på
www.borrebygods.dk

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk