23. september 2018
Komedien »I sidste øjeblik« har Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen og Susanne Heinrich i hovedrollerne. Pr-foto
Komedien »I sidste øjeblik« har Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen og Susanne Heinrich i hovedrollerne. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teater-efterår med let til latter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teater-efterår med let til latter
Oplev - 31. august 2018 kl. 11:43
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teatersæsonen er i gang. Vi skal blandt andet glæde os til at grine af parforholdet og den politiske korrekthed. Her er nogle af efterårets forestillinger på de Sjællandske scener.

Kurt og Kirsten er titlen på en af efterårets teaterforestillinger, som begynder, hvor det hele - måske - slutter. Ægteparret Kurt og Kirsten, som spilles af Henrik Koefoed og Sonja Oppenhagen, har nemlig besluttet sig for at blive skilt. Men kan man overhovedet gå fra hinanden efter 30 år sammen, og findes den lykkelige skilsmisse? Forestillingen, der er oversat fra svensk, er en både tragedie og komedie og handler om kærlighed på godt og ondt. Stykket har premiere i Kulturhuset Kilden i Brøndby den 12. september og spiller herefter flere steder på Sjælland, blandt andet i Slagelse Teater, Nykøbing Sjælland, Store Heddinge, Høje Taastrup og Vordingborg.

Kærlighed i en moden alder er også på plakaten hos Folketeatret, der turnerer med en lun komedie om at blive ældre. »I sidste øjeblik« har Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen og Susanne Heinrich i hovedrollerne, som de tre bridgespillende veninder, som får en ny fjerdemand at spille med, enkemanden Per. Forestillingen rammer blandt andet Roskilde, Holbæk, Slagelse, Næstved, Jyllinge og Haslev.

Efteråret byder også på en klassiker: Ibsens Peer Gynt. I Folketeatrets opsætning af klassikeren spilles den yngre Peer Gynt af Cyron Melville og den ældre af Preben Kristensen. De to er på scenen sammen med Anette Støvelbæk, Mads Knarreborg, Michael Brostrup og Mathilde Norholt. Du kan se forestillingen i Roskilde, Slagelse, Holbæk,Haslev eller Næstved i løbet af efteråret.

Den politiske korrekthed får et skud for boven i den musikalske komedie »Holgers Forsvarstale« med Farshad Kholghi og Mads Keiser på scenen. De herrer kan opleves i Næstved, Taastrup, Slagelse, Nykøbing Sjælland og Præstø i løbet af sæsonen.

Det Kongelige Teater sender to forestillinger på turné i efteråret. »Jeg løber« er dansk dramatik baseret på journalist Anders Legarth Smiths blog med samme titel. En mand begynder at løbe få timer efter, der er blevet slukket for hans kræftsyge seksårige datters respirator. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. På scenen er Anders Juul, og forestillingen kan ses i Holbæk og Køge.

I »Præstinderne« møder vi tre rengøringskoner i skikkelse af Karen-Lise Mynster, Kirsten Olesen og Stine Schrøder Jensen. De tre tørner sammen og afslører hinandens livsløgne. Stykket er skrevet af østrigske Werner Schwab og betegnes som et »sønderrivende råb fra samfundets bund« og et »intenst modbydeligt og vanvittigt morsomt stykke«. Det kan ses i Næstved, Slagelse og Roskilde.

Teater Vestvolden har høstet store roser for forestillingen »Fucking Åmål«, som handler om at vokse op og være anderledes i en lille by. Stykket, der er baseret på den svenske film af samme navn, er henvendt til unge fra 12 år. På scenen er Mia Lerdam, Ingrid-Marie Thorlacius og René Benjamin Hansen. »Fucking Åmål« har modtaget en Reumert i kategorien Årets Børne-/Ungdomsforestilling. Den kan ses på Tåstrup Teater. Endelige barsler Teateret Aaben Dans i Roskilde med en ny danseforestilling for børn og unge. »Ai-ai-ai« er titlen på en humoristisk forestilling om krop og teknologi. Der er premiere hos Aaben Dans til oktober.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk