8. august 2020
En dejig syssel kan være 

at lave chili con carne over bål.

 Pr-foto
gallery icon

Se billedserie

En dejig syssel kan være at lave chili con carne over bål. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag børnene med på madeventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag børnene med på madeventyr
Oplev - 02. august 2020 kl. 12:56
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: 10 aktiviteter med børn

I år har en stor del af danske børnefamilier holdt sommerferie under danske himmelstrøg i sommerhuse, på campingpladser og hjemme i egen baghave. Det er en god anledning til at udforske de danske skove, strande og enge og det skattekammer af råvarer og oplevelser, de gemmer på. Særligt det sjællandske sommerland er perfekt til at aktivere ungerne med madoplevelser i naturen, der vækker glæde for både hjerte og mave.

Især sidstnævnte er værd at bruge tid på. Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Arla Fonden er børns appetit på madlavning nemlig stor.

Hele 61 procent af børn i Region Sjælland vil gerne lave mere mad, end de gør nu.

Så hvorfor ikke udnytte den danske sommersol med udendørsaktiviteter, der samtidig udfordrer smagsløgene, pirrer nysgerrigheden og gør børnene klogere på den danske natur og alle dens råvarer?

- Langt de fleste børn vil rigtig gerne lave mad. Sommerferien er derfor en oplagt anledning til at lave mad sammen, fordi vi forældre har mere tid og overskud til en tur i køkkenet, end vi har i hverdagen. Og med sin enestående natur er Danmark et fantastisk sted at gå på opdagelse efter gode råvarer, der senere kan trylles om til spændende retter og desserter, som I kan hygge jer med i familien, siger Britta Surland, der er madspecialist i Arla.

For at hjælpe børn og voksne lidt på vej, har Britta Surland i samarbejde med sine børn Frida og Albert på 10 og 12 år og tv-vært Sofie Linde sat sig for at finde frem til de bedste aktiviteter til ungerne.

Det tæller blandt andet krabbefangst, bagning, pluk selv-jordbær og mad over bål. Og på Sjælland er der masser af naturperler, som børn og voksne kan opleve sammen, fortæller Britta Surland.

- Frida, Albert og jeg elsker at fange krabber ved stranden, og det er der rig mulighed for på Sjælland, ligesom der er mange pluk-selv-jordbærmarker og fantastiske naturområder med skove og søer i regionen, der er et besøg værd. Det at tage på tur i det fri og lave mad sammen med de råvarer, I finder, er en virkelig dejlig måde at være sammen som familie. Og så giver det en helt særlig sommerfornemmelse at spise jordbær eller krabber, man selv har plukket eller fanget, siger Britta Surland.

Mangler du inspiration til sjove aktiviteter, kan du besøge arla.dk/madløjer, hvor du kan finde meget mere information, how to-videoer og lækre, børnevenlige opskrifter.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk