24. marts 2019
- Det er hyggeligt at tage på udflugt i høstselv-marken på Grennesminde, synes Stine Goltermann, der til daglig drive Sct. Hans Have i Roskilde.
gallery icon

Se billedserie

- Det er hyggeligt at tage på udflugt i høstselv-marken på Grennesminde, synes Stine Goltermann, der til daglig drive Sct. Hans Have i Roskilde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se videoen: Her kommer Nomas kokke - og alle os, der kan lide at høste grønt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se videoen: Her kommer Nomas kokke - og alle os, der kan lide at høste grønt
Oplev - 26. oktober 2018 kl. 11:34
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver formiddag kommer personale fra toprestauranten Noma i København og plukker spiselige blomster. Restauranten har også hentet artiskokker og hestebønner fra markerne i Taastrup. Vi er i det økologiske gartneri Grennesminde i Taastrup lige ved Holbæk-motorvejen. Her mellem plukselvmarker og drivhuse har Stine Goltermann anbefalet, at vi mødes.

arrow Læs også: Se billederne: Drivhuset spirer med bagværk og bæredygtighed

Stedet er nemlig en stor inspiration for Stine Goltermann, som egentlig har en baggrund som grafiker, men som siden 2014 har drevet Sct. Hans Have, der er en socialøkonomisk virksomhed og café i Roskilde.

Her i det første drivhus, vi træder ind i på Grennesminde, er der pyntet op med årstidens grønt. Det er mest kål: spidskål, palmekål, grønkål. Men her er også græskar, sukkulenter og chiliplanter i potter, som vi bevæger os ned igennem drivhuset. I bunden ligger caféen, som byder på hjemmebag fra Grennesmindes eget bageri og en kop kaffe eller en økologisk most.

Glæden ved at høste
Atmosfæren er rolig - og fugtig som det jo er i et drivhus på en solskinsdag som denne oktoberdag. Vi går igennem tomatdrivhuset, som er ved at være færdigt for i år - men som stadig har den betryggende duft af de røde glæder. - Jeg tror, de fleste kan genkende glæde ved at høste, også selvom man ikke selv har haft tid til at plante og så, siger Stine Goltermann, som også selv finder inspiration ved at kigge på de mange afgrøder og spiselige blomster.

- Det er hele miljøet herude. De skønne pluk-selv marker og de grønne planter. Det er livsbekræftende, og det gør det en udflugt værd, siger Stine Goltermann, mens vi trasker igennem alt det, der gror. Stine Goltermann har en brun papirpose med sølvbede under armen fra plukselvmarkens sortiment - bederne skal hjem og dampes med vand og smør, fortæller hun.

Find vej
Det er nemt at finde Grennesminde.
Adressen er Snubbekorsvej 18, 2630 Taastrup, og gartneriet ligger lige ved afkørsel 6 fra Holbækmotorvejen.
Her er åbent tirsdag-søndag kl. 11-17.

Grøn inspiration
Grennesminde er en socialøkonomisk virksomhed. Foruden at være gartneri, bageri og et skønt sted at besøge, så er det også et bo- arbejds- og uddannelsessted for unge mellem 16 og 30 år med særlige behov. Også Sct. Hans Have er en socialøkonomisk virksomhed, og Grennesminde er et af forbillederne.

- Det er en af vores inspirationskilder til Sct. Hans Have. Det er det grønne og skønne miljø, glæden ved at høste og det at det er en socialøkonomisk virksomhed , siger, siger Stine Goltermann.

Her er meget at kigge på. Grennesminde har også dyr. Her er geder, minigrise, æsler, ponyer, islænderheste, marsvin og endda et par alpacaer. Og det er tilladt at hilse på dyrene, men ikke at fodre.

En særlig bygningskonstruktion skiller sig ud fra de traditionelle drivhuse og ligner noget fra fremtiden, der dumpet ned på gartneriet. Copenhagen Dome er bygget op af en kuppelformet trækonstruktion med transparent beklædning. Tidligere har kuplen stået i København og Aarhus, men nu er den placeret på Grennesminde, hvor den fungerer som et socialøkonomisk konference- og mødecenter og som et spektakulært afbræk midt i alt det grønne.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk