14. august 2018
Skoemagerkroens nye restauratør glæder sig vildt til at give Skoemagerkroen en glorværdig genopblomstring.
gallery icon

Se billedserie

Skoemagerkroens nye restauratør glæder sig vildt til at give Skoemagerkroen en glorværdig genopblomstring.
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Her skal Sjællands bedste spisested ligge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Her skal Sjællands bedste spisested ligge
Oplev - 18. januar 2018 kl. 10:47
Af Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den historiske kro, Skoemagerkroen, genåbner den 1. august i år med en ny ejerkreds bag. Ambitionerne er store: Målet er Sjællands bedste spisested med en Michelinstjerne, og der skal ombygges til værelser til overnatning.

arrow Læs også: Tusind på kro under renovering

I år 1521 blev den første grundsten lagt til den senere så legendariske Skoemagerkroen, nær Kirke Sonnerup og Vester Såby. Med tiden blev ejendommen udbygget, og i dag eksisterer kroen stadig og er Danmarks ældste post- og diligence-kro. Kroen har haft en meget omskiftelig tilværelse, men efter halvandet år med tomme lokaler kommer der nu liv i de historiske lokaler igen.

Det er med passion og hjerteblod, at de nye ejere har indtaget den historiske kro. Bag købet på 6,3 millioner kroner står den velkendte restauratør fra Elmely Kro, Poul Bøje Nielsen og advokat Michael Jordan, der i forvejen er indehaver af Søllerød Kro gennem 15 år og medejer af advokatfirmaet Jordan & Løgstrup.

Og de har store ambitioner. Målet er at skabe Sjællands bedste spisested uden for København, med værelser til overnatning. Et sted, der kommer til at stå gny om, med tre stjerner i den Danske Spiseguide. Og før 2025 en Michelinstjerne, ligesom på Søllerød Kro.

- Da jeg så, at Skoemagerkroen endnu en gang stod og var ved at forfalde, og at der var overvejelser om at lave den om til boliger, fik jeg via en god ven kontakt til Poul Bøje Nielsen. Det er så trist, at mange kroer er lukket her på Midtsjælland - det har været én stor deroute for noget så naturligt som at spise godt og holde fest, bryllupper og fødselsdage på en kro. Hvis ikke vi passer på, slukker vi for et stykke dansk kultur, siger Michael Jordan og fortsætter:

- Det er ikke et forretningseventyr, vi er i gang med. Det er meget stor begejstring, der driver os - se bare Poul! Vi kan se den gamle perle blive vidunderlig; den skal »bare« renoveres fra ende til anden og moderniseres.

Istandsættelsen kommer til at koste syv-otte millioner kroner. Renovering og modernisering af den stråtækte kro kommer til at ske med respekt for kroens særlige sjæl og historiske betydning. Det er en hårfin balance, der skal findes. Kroen kommer ikke til at leve som et museum. Her kommer mere lys og luft og et moderne pift.

Skoemagerkroen genåbner den 1. august. Til den tid er første etape af ombygningen af førstesalen på én af kroens længer afsluttet. Fire-fem værelser, inklusive en brudesuite vil stå klar til overnattende gæster. I alt skal der ombygges til 12-14 værelser på selve kroen, og på sigt er det meningen, at der skal bygges en længe mere med plads til 15-20 værelser.

- Vi glæder os til at få rigtigt meget liv på kroen, med forventningsfulde gæster, aktivitet i køkkenet og søde piger i receptionen. Kroen er en kulturperle fra 1800-tallet, men den skal også være en kro anno 2018. Vi kommer til at sætte Skoemagerkroen på det sjællandske kort, siger Poul Bøje Nielsen.

Planen er, at han skal drive Skoemagerkroen, mens Michael Jordan fungerer som sparringspartner og rådgiver i kraft af hans erfaringer som ejer af Søllerød Kro.

Den frembrusende trend i restaurant-verdenen med lokalt produceret mad kommer også til at herske på Skoemagerkroen. Fire hektar følger med, og hensigten er, at kroen dyrker egne grøntsager. Der skal være køer, grise, høns og får. 80-90 procent af maden bliver lokalt produceret.

Køkkenet har - modsat Elmely Kro - den volumen, der skal til at drive en restaurant med det format, ejerne planlægger. Men det kræver en ombygning. På Elmely Kro bringer personalet 30.000 kuverter ud af huset på årsbasis under meget trange forhold, og det vil der blive helt anderledes basis for på Skoemagerkroen.

Den store Holberg-sal er noget særligt. Og ude foran de franske døre skal en terrasse anlægges.

- Vi kommer jo til at ligge i Nationalpark Skjoldungernes Land, og det vil vi brande os på. Vi forventer at dyrke et tæt samarbejde med nationalparken; de kan glæde sig over, at Skoemagerkroen kommer til live med al sin historik, siger Poul Bøje Nielsen.

arrow Skoemagerkroen åbner med ny ejerkreds
12. januar 2018 kl. 11:12 Opdateret: kl. 09:27
arrow Parret bag Elmely Kro søger en ny forpagter
12. januar 2018 kl. 11:12 Opdateret: kl. 10:59

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk