5. december 2019
Museumsleder Anni Lave Nielsen foran Gert Mathiesens værk ?Red Vessels, Flowering Trees? fra 2012. Foto: Lars Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Museumsleder Anni Lave Nielsen foran Gert Mathiesens værk ?Red Vessels, Flowering Trees? fra 2012. Foto: Lars Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Samspil på tværs af generationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samspil på tværs af generationer
Oplev - 22. november 2019 kl. 10:05
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste har nok på et eller andet tidspunkt i deres liv stiftet bekendtskab med nogle af Henry Heerups værker; på en Irma-kaffedåse, en morsdags-platte, på indkøbsposer eller som litografier eller plakater i venteværelset hos lægen. Den populære billedkunstner (1907-1993) var folkeeje.

- Heerup opfandt de her bløde og runde former. For ham var det en forankring i historien. Heerup tog til Jelling i 1936, og det blev nærmest en pilgrimsrejse for ham, som han blev ved med at skrive om og male. For ham handlede det om, at man ikke behøvede at tage til Paris for at se de store mestre. Han fandt her i Danmark de her runde båndslyng, som vikingerne brugte, og kaldte det et »tæppebanker-mønster«. Man kan se, at det runde går igen i mange af hans billeder, fortæller Anni Lave Nielsen, som er kunsthistoriker og leder af Heerup Museum.

Den store udbredelse og popularitet gjorde det nærmest også uundgåeligt, at hans kunst smittede af på andre kunstnere. Det ser man i museets igangværende udstilling 'Heerup & Mathiesen', hvor Heerups værker udstilles side om side med malerier og keramiske værker af den »dansk-amerikanske« kunstner Gert Mathiesen (1951-2013).

- Udstillingen med Heerup og Mathiesen handler om nysgerrighed. Jeg blev her nysgerrig på, om man kan sige, at en kunstner som Mathiesen tog noget med sig, da han rejste til USA i 1986? Og hvad tog han med sig? Jeg synes, jeg kan se nogle sammenhænge mellem hans og Heerups kunst; den der konturstreg, de bløde former, motivets magt og farverne. De går igen hos både Mathiesen og Heerup. Men hvor har han det fra? spørger Anni Lave Nielsen.

Helt konkret kan man i flere af værkerne hos både Heerup og Mathiesen se motiver med personer, der har en fugl siddende på hovedet eller på ryggen.

- Det handler om, at man som kunstner forholder sig til, hvor inspirationen og kreativiteten kom fra. Heerup og kunstnerne på hans samtid troede ikke på geniet eller en guddommelig kraft, der tilskyndede dem til noget. Så der brugte de fuglen som et billede på, at nogle tanker var landet på deres hoved. Det er lidt sjovt, og både Heerup og Mathiesen har i hver deres tid bokset med noget af det samme, smiler museumslederen.

Viklet ind i velfærdsstaten

Annie Lave Nielsen er ikke tvivl om, at Mathiesen på et eller andet niveau har stiftet bekendtskab med Henry Heerups kunst.

  • Henry Heerup (1907-1993). Dansk kunstner, hvis værker blandt andet omfatter malerier, litografier, linoleumssnit, tegninger og de såkaldte »skraldemodeller«, som han sammensatte af skrot og affald. Var medlem af kunstnersammenslutningen CoBrA og mødte stor anerkendelse i både kunstnerkredse såvel som i den brede befolkning. Har udstillet på blandt andet MoMA, Guggenheim og Smithsonian i USA.
  • Gert Mathiesen (1951-2013). Dansk kunstner, som flyttede til USA i 1986. Hans værker omfatter blandt andet keramik, malerier og linoleumssnit. Udstillingen på Heerup Museum er kunstnerens første museumsudstilling i Danmark.
  • ’Heerup & Mathiesen’ kan ses frem til 26. januar 2020.
  • Heerup Museum, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre

- Da Mathiesen uddanner sig, er Heerups værker spredt ud over det hele. Udbredelsen af ham er enorm i 1970'erne, hvor hans karriere fuldstændig er viklet ind i velfærdsstaten. I det øjeblik danskerne begynder at få penge og kan begynde at samle på noget, så har vi Heerup på platterne. Og i det øjeblik, virksomheder som Irma, Brugsen og DSB har overskud til at tænke kunstnerisk og kan se, at befolkningen reflekterer over den, har vi Hee-rup på thedåser, plastikposer og så videre. Så Gert Mathiesen har ikke kunnet være nede ved tandlægen eller i skolen uden at blive mødt af Heerups værker, siger hun.

Henry Heerup har flere genkendelige motiver, som går igen i mange af hans værker. Et af dem er nissen, som til tider nærmest har stjålet al opmærksomheden fra hans øvrige kunst.

- For Heerup var nissen ikke julenissen. Han malede helårsnissen, og det handlede om Heerups interesse for den nordiske folketro. Nissen er - i Heerups billeder - en figur, som sætter sig midt i mellem vores og en anden verden. Den kommer ud i skumringen mellem lys og mørke og er hverken voksen eller barn, dyr eller menneske. Han brugte den også til at beskrive sin kunstnerrolle, som lå lidt uden for samfundet. Under Anden Verdenskrig fik den også rollen som en »frihedsnisse«. Og der dukkede den op som en slags frihedskæmper, som tyskerne ikke helt forstod, fortæller Anni Lave Nielsen.

Museet har i øvrigt valgt at udsmykke dets café og mødelokale med Heerups nissemotiver i hele december måned.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk