21. november 2017
Det er ikke nogen søndagstur at være på byvandring med gadens stemmer, men det er vanvittig interessant at få et indblik i en verden, der normalt er lukket land.
gallery icon

Se billedserie

Det er ikke nogen søndagstur at være på byvandring med gadens stemmer, men det er vanvittig interessant at få et indblik i en verden, der normalt er lukket land.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sami viser byens skyggesider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sami viser byens skyggesider
Opdateret 13. november 2017 kl. 11:01
Oplev - 10. november 2017 kl. 08:57
Af Signe Aarestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Socialt udsatte er guider på byvandringer i København, hvor de præsenterer deltagerne for en anden side af byen.

Bag hovedbanegården i København har en lille gruppe, bestående af både unge, midaldrende og en enkelt børnefamilie samlet sig ved pølsevognen. De skiller sig tydeligt ud i et område, hvor man almindeligvis kun står stille, hvis man er på jagt efter piller, som pushes i området, der passende går under tilnavnet 'det lille apotek'.

I midten af gruppen står Sami. En lædervest titter frem under den sorte vindjakke, og på næsten alle hendes fingre hviler tunge sølvringe.

Gadens Stemmer
  • Gadens Stemmer er en socialøkonomisk virksomhed, som udbyder byvandringer og foredrag af socialt udsatte borgere med fokus på personlige fortællinger fra et liv i skyggen af det ordinære samfund.
  • Der er omkring fire offentlige byvandringer om måneden. Herudover kan grupper også booke private ture. Byvandringerne finder sted i forskellige dele af København, blandt andet på Vesterbro, Nørrebro og i Indre By. Find dem på gadensstemmer.dk.

Sami er tidligere hjemløs, narkoman, pusher, alkoholiker og kriminel. I dag har hun en et-værelses på Amager og har været clean i 12 år - helt ude af metadonbehandlingen er hun ikke, for det er »ligesom at tage sutten fra en baby«, men det tæller ligesom ikke helt.

Sami er 50 år og arbejder som guide for den socialøkonomiske virksomhed Gadens Stemmer, der arrangerer byvandringer og foredrag om livet som socialt udsat, og de næste par timer vil hun vise os det område, der på gaden (og af politiet) kaldes for 'den gyldne trekant'. Det er den hårde ende af Vesterbro: Fra hovedbanegården, til fixerummet i Kødbyen og over til Mændenes Hjem og Mariakirken i Istedgade.

- Jeg vil gerne give tingene videre, fortælle min historie, siger hun.

Første stop på turen er metrobyggeriet ved Halmtorvet, hvor brugerne af værestedet Reden har udsmykket væggene, der afskærmer byggerodet fra offentligheden, med tekster om deres drømme og håb. Herfra går turen videre til Kødbyen og fixerummet H17.

- Hov, vent lidt, udbryder Sami. Hun stopper op og sparker med skosnuden til noget på brostenene.

- Ha, jeg troede lige, der lå penge. Men det var ikke noget, forklarer hun og fortsætter.

Da vi igen står stille, trækker hun en bog frem. Siderne er gulnede, krøllede og fyldt med æselører. Bogen med titlen »Gadens Stemmer - Her kommer skravlet, der rejser sig op« er en samling af nogle af rundvisernes livshistorier, heriblandt Samis.

Hun læser et afsnit op, gestikulerer med hænderne, holder pauser og sætter an, så hun næsten minder om en digter fra beatgenerationen.

- Cola er bedre end sex. Når man fixer det, er det helt vildt. Jeg var sikker på, at jeg kunne nå universet, hvis jeg bare fik lidt mere og lidt mere og lidt mere. Men universet har jeg ikke nået endnu, læser hun.

Læs hele artiklen om Sami og Gadens Stemmer i OPLEV Sjælland. www.e-pages.dk/oplev/

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk