26. juni 2019
Patrick Dorgan kommer efter et par år med ro på atter ud på de danske spillersteder. Pr-foto
gallery icon

Se billedserie

Patrick Dorgan kommer efter et par år med ro på atter ud på de danske spillersteder. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På turné igen: Her kan du opleve Patrick Dorgan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På turné igen: Her kan du opleve Patrick Dorgan
Oplev - 18. januar 2019 kl. 10:23
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er et par år siden, at sangeren Patrick Dorgan sidst var ude på den helt store Danmarksturné. I februar bliver der igen mulighed for at komme ud og opleve ham på spillestederne.

- Jeg glæder mig afsindigt meget til at komme ud at spille igen. Vi har ikke været på så stor en turné siden begyndelsen af 2016, og jeg savner virkelig til at møde publikum og spille min musik, siger Patrick Dorgan, da OPLEV Sjælland fanger ham over telefonen, lige som han er på vej igennem Storebæltsbroens betalingsanlæg ved Korsør med retning mod indspilning af en ny single i København.

Turnélivet lokker

Ikke langt derfra - på Badeanstalten i Slagelse - giver han koncert den 2. februar, og i det hele taget er der skelet meget til Sjælland under planlægningen af turnéen.

Her kommer den 31-årige Valby-dreng, der nu er bosiddende i Aarup på Fyn, også til Næstved, Vordingborg, Roskilde, Holbæk og Rødovre.

- Det er jo en af de absolut største grunde, jeg har, til at satse på musikken; at komme ud og spille og mærke folks reaktion på det, jeg laver. Og så er der noget helt specielt ved turnélivet, selvom det, i hvert fald for en sanger som mig, ikke er særligt luksuriøst. Det er tit noget med noget hurtigt mad og overnatninger på dårlige sofaer, griner Patrick Dorgan.

»Hey, lalalalaladida
When you're on the way down«

Det er ved at være tre år siden, at han brød igennem radioen med den soul'ede og iørefaldende »On the way down«, der blev Ugens Uundgåelige på P3, mens den efterfølgende single, »Marilyn«, blev årets mest spillede sang på radiokanalen.

Siden kom debut-albummet »Painkillers«, der også blev en stor succes og medførte flere nomineringer til diverse prisuddelinger.

Derefter gik der et par år, før han i 2018 gav lyd fra sig igen med en række singler - blandt andet »Can't let it go«, hvor han synger duet med Stine Bramsen.

Alligevel er der ikke udsigt til et nyt album lige med det samme.

- Jeg kan sådan set rigtig godt lide at lave albums, men må også erkende, at tiden bare ikke rigtigt er til det. Der er kommet et andet flow, hvor man i min genre i langt højere grad end tidligere er nødt til at sende singlerne ud løbende, siger Patrick Dorgan.

- Omvendt har det også den fordel, at sangene kommer til deres ret og får lov til at stå for sig selv. Der er ikke nogle, som drukner i mængden på et album. Og jeg skriver jo også sange hele tiden, så det er fint at få dem ud, siger han.

Oplevelser alle steder

Og ud, det kommer både han og sangene på den kommende turné, hvor han bliver flittig gæst ved betalingsanlægget ved Storebælt.

- Det bliver godt at komme ud og sige hej igen. De fleste af stederne har jeg jo spillet på før, og jeg glæder mig til gensynet. Samtidig er det sådan med turnéer, at man samler en masse oplevelser og historier op fra de forskellige steder, man spiller, siger sangeren og fortsætter:

- Sidst vi var på Badeanstalten i Slagelse, var der en kvinde - noget ældre end mig - der inviterede hele bandet med hjem i hendes jacuzzi. På Stars i Vordingborg er det en af mine gamle venner, der er leder og min far bor i Holbæk. Alle vegne har man en forbindelse eller en sjov oplevelse. Og så er der ikke mindst de aftener, hvor man rammer det helt rigtige spændingsniveau, og publikum bare ER der, lyder det forventningsfuldt fra Patrick Dorgan, som samtidig understreger, at jacuzzi-tilbuddet høfligt, men bestemt, blev afslået.

Fakta om Patrick Dorgan
  • Alder: 31 år
  • Bopæl: Aarup på Fyn
  • Familie: Har kæreste og to børn på fire og seks år
  • Patrick Dorgan spiller følgende steder på Sjælland:
  • 2/2 Badeanstalten, Slagelse
  • Musikhus
  • 8/2 Vershuset i Næstved
  • 9/2 Stars i Vordingborg
  • 21/2 Gimle i Roskilde
  • 22/2 Elværket i Holbæk
  • 23/2 Viften i Rødovre

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk