23. august 2019
Mary Hannah Dickow deltager i weekenden i den store internationale modekonkurrence, Britains Top Designer Award. Fotos: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Mary Hannah Dickow deltager i weekenden i den store internationale modekonkurrence, Britains Top Designer Award. Fotos: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På kanten af det store gennembrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På kanten af det store gennembrud
Opdateret 18. februar 2019 kl. 08:27
Oplev - 15. februar 2019 kl. 15:54
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige om lidt venter - måske - det store gennembrud for Næstveds nye designerdronning, Mary Hannah Dickow.

Mary Hannah Dickow deltager nemlig i weekenden i den prestigefyldte konkurrence Britains Top Designer Award i London. Her deltager hun i konkurrence med seks andre designere i konkurrencen, der afholdes hvert år under London Fashion Week og er en platform for kommende topdesignere til at lufte deres kollektioner på catwalken.

- Jeg har ikke selv henvendt mig, men blev opdaget på Instagram, siger en stolt Mary Hannah Dickow, da OPLEV Sjælland besøger hende i hjemmet på Garnisionsvej i Næstved.

Mary Hannah Dickow er født og opvokset i Kenya, men en kombination af studier og kærlighed førte hende til Danmark. Her har hun boet de seneste otte år, fire af dem i Næstved, gift med tandlæge Anders Dickow.

- Jeg har altid elsket at designe tøj. Det gjorde jeg også som barn i Kenya, hvor mulighederne var få og begrænsede. At designe sit eget tøj giver en følelse af frihed og ingen regler. Der er ingen regler for, hvordan tøj skal se ud, men det skal gerne udtrykke din individualitet, siger Mary Hannah Dickow, der har taget en bachelor fra Copenhagen Academy of Fashion and Design, tidligere kendt som Københavns Mode- og Designskole.

I nomineringen til Britains Topdesigner Award fremhæves Mary Hannah Dickow da også for et moderne design, som »fejrer kvindenes individualitet og giver dem plads til at være legende og eksperimentelle«.

Indtil nu er Mary Hannah Dickows design forbeholdt ganske få. Prototyperne hænger på en bøjlestang i lejligheden på Garnisionsvej og er forløbig kun blevet vist en enkelt gang ved et modeshow i hjembyen Næstved. Det blev afholdt under en fest hos Naest Ved Africa, hvor modeller promenerede ud på catwalken iført Mary Hannah Dickows spændende kollektioner.

Med den store britiske designerkonkurrence som udstillingsvindue, håber hun, at hendes tøj bliver solgt og markedsført både nationalt og internationalt.

- Konkurrencen er en vigtig platform for mig, så mit tøj kan blive opdaget og komme til salg i butikkerne, siger Mary Hannah Dickow, som i første omgang satser på det danske stormagasin Magasin og den amerikanske tøjkæde Bloomingdale's. Senere er drømmen at åbne egen butik.

Mens hun venter på gennembruddet, hænger tøjet som one size til spinkle modeller på catwalken. Senere er det meningen, at vi andre også kan krybe i de internationalt inspirerede tekstiler - tøj til både kvinder og mænd - inspireret af opvæksten i Kenya og livet i Næstved, hvor hun er ivrig hundelufter på det gamle kaserneterræn, når hvalpen Maja skal dresseres.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk