18. november 2018
Tamra Rosanes leverer musikken sammen med sine Rowdy Cowboys, når der er høstfest i Storebælt Camping. Foto: Peter Andersen
Tamra Rosanes leverer musikken sammen med sine Rowdy Cowboys, når der er høstfest i Storebælt Camping. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overblik: Her er weekendens koncerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overblik: Her er weekendens koncerter
Oplev - 14. september 2018 kl. 05:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Du trænger til at høre noget musik, men hvor går du hen? Her er nogle af højdepunkterne til weekenden fra klassisk til rock, jazz, pop - og polkalypso.

I Teaterbygningen i Køge bliver der gang i den fredag aften. The Original Danish Polcalypso Orchestra spiller musik fra de gamle danske kolonier på en nutidig facon. Det er fredag kl. 19.

Er du vild med Volbeat? I Kulturcafé Ludvig i Sorø kan du fredag kl. 20 se Guitar Rebels tributeshow til bandet.

Der er unge musikere på scenen på Badeanstalten i Slagelse fredag aften kl. 20. Koncertrækken Ny Strøm præsenterer denne gang Delvin og Ea Wim.

Det er til gengæld en garvet musiker, som spiller fredag kl. 20 i Taastrup Teater & Musikhus. Billy Cross er garant for det helt rette miks af rock 'n' roll, blues, country og bluegrass.

Lørdag kl. 13 er der jazz i Portalen i Greve. Sangerinden Sidsel Storm er på scenen med sit band og et sæt af egne numre og standarder fra jazzkataloget.

Lørdag kl. 18 inviterer Storebælt Camping & Feriecenter i Korsør til høstfest. Tamra Rosanes og the Rowdy Cowboys går på scenen kl. 20, så der er god mulighed for en svingom.

Hvis du trænger til en lørdag aften med soul, funk, blues, rock og pop og en stærk vokal, så spiller Mike Andersen solo i Pakhus8 i Præstø. Det er lørdag kl. 21.

Er du nær Lejre, så byder Hos Olsens på noget af musikalsk lækkerbisken lørdag kl. 20. Her kan du opleve Sinne Eeg i selskab med den amerikanske guitarist Peter Sprague. Samme duo kan opleves søndag kl. 14 på Elværket i Holbæk, hvor Holbæk Jazzklub inviterer.

Der er kammermusik på programmet i Kulturarkaden i Vordingborg søndag eftermiddag. Kl. 15 kan du høre musikerne i Copenhagen Piano Quartet spille Mahler, Beethoven og Brahms.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk