17. februar 2019
I 1691 bad Christian 5. Ole Rømer om at opmåle de danske veje. Rømer lavede et såkaldt hodometer, også kendt som milevognen. Vognen blev skubbet rundt på de danske landeveje, og opsatte milesten langs vejkanten. I øjeblikket indgår milevognen i Kroppedals udstilling 99xVstgn.
gallery icon

Se billedserie

I 1691 bad Christian 5. Ole Rømer om at opmåle de danske veje. Rømer lavede et såkaldt hodometer, også kendt som milevognen. Vognen blev skubbet rundt på de danske landeveje, og opsatte milesten langs vejkanten. I øjeblikket indgår milevognen i Kroppedals udstilling 99xVstgn.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ole Rømer: Manden bag hodometeret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Rømer: Manden bag hodometeret
Oplev - 16. februar 2018 kl. 11:50
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske astronom Ole Rømer var en mand, hvis hjerte bankede for stjernehimlen. Han opdagede lysets tøven. Men i hans samlede arbejdsliv var han alt fra ingeniør og opfinder til politidirektør og borgmester i København. Til gengæld havde han ikke tid til at lave børn.

arrow Læs også: Vinterferie: Her kan du gå på stjernejagt på Sjælland

Fra et lille kvadratisk hus med udsigt over Vridsløsemagles marker og en velplaceret stribeformet åbning i tag og murværk i nord-sydlig retning så astronomen Ole Rømer i starten af 1700-tallet på stjerner ved hjælp fra en meridiankreds, han selv havde opfundet. Herfra noterede han og hans elever over tre døgn i oktober i 1706 alt, hvad de så på himlen.

I dag er der kun en markering af dette observatorium tilbage sammen med en statue af Ole Rømer få meter væk.

De sidste stjerneaftener på Kroppedal Museum denne vintersæson er:
  • 21. februar om Orion, vinterens kriger.
  • 7. marts om Mælkevejen.
  • 4. marts om de indre planeter Merkur og Venus.


Billetter kan købes via www.kroppedal.dk

Men udsigten over markerne og himlen kan man stadig få fra en bænk. Og tager man forbi det nærliggende Kroppedal Museum på en af de tematiske stjerneaftener i løbet af vinterhalvåret, kan man her se på stjernehimlen gennem et teleskop i et andet miniobservatorium, forklædt som skur i dagtimerne.

Noget andet man kan få indblik i på Kroppedal Museum er dansk astronomis historie. Grundet lokationen har den astronomiske udstilling naturligvis særlig fokus på Ole Rømers liv, observatorium og instrumenter.

Lysets hastighed
Ved at observere Jupiters måne Io, når den forsvandt og kom til syne igen bag planeten, fandt Ole Rømer ud af, at lyset tøver. Det er den opdagelse, han er allermest husket for.

- I hans samtid var opdagelsen et kuriosum. Men det var også et bevis for, at man ikke kunne lave et kosmisk ur, som man ellers var meget interesseret i at lave, siger Lars Occhionero, der er ansvarlig for astronomihistorie på Kroppedal Museum.

Museumsinspektøren beskriver i øvrigt den danske astronom således:

- Ole Rømer er en af Danmarks fremmeste videnskabsmænd og ingeniører fra renæssancen. Han blev primært kendt og er husket for at opdage lysets tøven. Men han har lavet en hel masse andre ting. Han designede mange instrumenter, som er blevet brugt næsten helt op til i dag. Blandt andet meridiankredsen, fortæller Lars Occhionero.

Opfinderen Rømer
Netop meridiankredsen er Ole Rømers videreudvikling af det såkaldte passageinstrument, som han også opfandt. Begge dele er store kikkertlignende instrumenter, der kan måle stjernepositioner. Hans opfindelser kan ifølge Lars Occhionero ses i det lys, at Rømer generelt ønskede være så nøjagtig som mulig i sine målinger. Opfindelserne tæller også en planetmaskine, en formørkelsesmaskine og den såkaldte Rømerskala, der er forgængeren til Fahrenheitskalaen.

Meget andet af hans arbejde og opfindelser kommer sig af de tillidshverv, han fik tildelt og blev pålagt af kongen.

Som museumsinspektøren udtrykker det:

- Christian den 5. forstod, at Ole Rømer var en klog mand.

I flæng kan nævnes, at Ole Rømer definerede afstanden af en dansk mil, da han fik til opgave at måle de danske veje i 1690'erne. Han indførte den gregorianske kalender i Danmark ved at sørge for, at man sprang nogle dage over og gik direkte fra den 18. februar til den 1. marts i år 1700. Fra år 1705 var han borgmester og politidirektør i København, og her etablerede Ole Rømer blandt meget andet et kloaksystem og opfandt den første gadebelysning med olielamper.

Alt dette og mange lignende hverv og opgaver tog en del af hans tid. Men det område, der forblev hans passion, var astronomien. Ole Rømer blev gift to gange ind i den magtfulde Bartholin-familie, men fik aldrig nogen børn. Ifølge hans ene kones dagbog fordi han aldrig havde tid til at gøre noget ved det. Andre historier går på, at Rømer var mere interesseret i sin kollega, Christiaan Huygens, hvilket blandt andet skulle kunne ses i brevveksling. Men på den tid var tonen i breve generelt kærlig mænd imellem set i forhold til nutiden.

Væk fra rystelser
- Ole Rømer byggede efter sigende sit eget observatorium uden for København, fordi hans målinger i hovedstaden - både i Rundetårn og i privatboligen på Kannikestræde - bar præg af rystelser fra hestevogne og anden trafik ude på vejen, siger Lars Occhionero.

Landobservatoriet i Vridsløsemagle lå i rolige omgivelser og på samme breddegrad som Rundetårn. Det skulle fungere som et slags tvillingeobservatorium for »storebroren« i København. Det fik navnet Observatorium Tusculanum og blev bygget i 1704 tæt på svigerfarens sommerresidens.

Stedet blev ikke rigtig brugt som observatorium efter Rømers død som 65-årig i 1710. Det sygnede hen. Der blev gennem tiden gjort flere forsøg på at finde resterne af observatoriet, men det lykkedes først for Claus Thykier i 1978, som efterfølgende oprettede Ole Rømer Museet, der ved en sammenlægning med Antikvarisk Enhed i 2002 blev til Kroppedal Museum.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk