23. november 2017
- Det er en god bog. Den skal læses langsomt, siger Marianne Hiort-Lorenzen om »Kvinde på flugt fra meddelelse«, der handler om en mor, der frygter for sin indkaldte søns liv. Foto: Julie Grothen
gallery icon

Se billedserie

- Det er en god bog. Den skal læses langsomt, siger Marianne Hiort-Lorenzen om »Kvinde på flugt fra meddelelse«, der handler om en mor, der frygter for sin indkaldte søns liv. Foto: Julie Grothen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye læsere kan begynde her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye læsere kan begynde her

På Verdenslitteratur på Møn kan man risikere at stå ansigt til ansigt med de store forfattere. Og det er helt med vilje.

Opdateret 02. september 2016 kl. 10:38
Oplev - 02. september 2016 kl. 10:11
Af Julie Grothen, OPLEV
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad har store forfattere som Karl Ove Knausgård, Fay Weldon og Haruki Murakami til fælles ud over deres profession og berømmelse?

arrow Læs også: Se billeder og video fra kulturpris-festen

Ja, for eksempel har de alle sovet i annexet ved Marianne Hiort-Lorenzens hus på Møn. Og det er ikke fordi, den tidligere bibliotekschef på Møn Bibliotek driver et Bed and Breakfast, selvom beliggenheden få meter fra vandkanten sagtens kunne tiltrække en turist eller to.

Nej, Marianne Hiort-Lorenzen er kvinden bag Verdenslitteratur på Møn, som i år afholdes for 17. gang.

Konceptet er enkelt: Én forfatter pr. år. Den første var Günter Grass, som i 2000 tog imod invitationen. Dengang var det et endagsarrangement, men de senere år har Verdenslitteratur på Møn varet to dage med oplæsning, samtale og spisning sammen med forfatteren.

Grin bare

Det noget pompøse navn: Verdenslitteratur på Møn er Marianne Hiort-Lorenzens opfindelse.

- Det var helt bevidst. Jeg tænkte, at når de er færdige med at grine af navnet, så er det blevet et brand, siger Marianne Hiort-Lorenzen, som har et fint eksempel på, hvad det betyder for arrangementet at have et brand.

- Det tog kun tre år, så begyndte folk at spørge efter billetter, før de vidste, hvem der kommer, siger hun.

Og de 16 forgangne år er det ikke alle forfattere, som på forhånd har været bredt kendte - og slet ikke læste - i Danmark. Men det er heller ikke der, Marianne Hiort-Lorenzen har lagt vægten. Det hele handler om kvaliteten i litteraturen, slår hun fast.

- Det er ligegyldigt, om det er en, der er kendt. Det, der skal tiltrække, er, at det er god litteratur - og det at man spiser sammen med forfatteren, siger hun.

Marianne Hiort-Lorenzen har ikke en ønskeseddel gemt i skuffen over hvilke forfattere, hun kunne tænke sig at se ved den næste festival.

- Jeg har for længst indset, at tilfældigheden råder.

Knausgård i torden

- Jeg læser hele tiden for at finde ud af, hvem der er gode. Jeg bruger agenter i udlandet og de danske forlag - jeg har et godt netværk i forlagsbranchen, siger hun.

Hun har haft de fleste af forfatterne boende i annexet til sit hus. Her er Karl Ove Knausgård blevet vækket af et ordenligt tordenvejr og er stået op for at skrive klokken halv fem om morgenen, og Haruki Murakami har kælet med hendes katte og løbet sin morgentur på Møn.

Og selvom forfatterne ikke bliver rige af at deltage i arrangementet på Møn, så får Marianne Hiort-Lorenzen begejstrede tilbagemeldinger.

- De er ikke vant til at tale med folk, at læse op og snakke så længe om sig selv. De fordyber sig i forsamlingen, og de fleste har haft en forrygende kontakt. Det er derfor, vi ikke skal vokse os større. Der skal aldrig være mere end 250 mennesker, for så mister man det blik.

Kød og blod

Der er flere gengangere blandt deltagerne i Verdenslitteratur på Møn, blandt andet et par, som kommer cyklende fra Fyn. Men det er også vigtigt, at det ikke bliver en lukket klike, og man skal ikke være ekspert i forfatteren på forhånd for at være med, slår Marianne Hiort-Lorenzen fast.

- Der er masser, som ikke har læst bogen. Mange læser først forfatteren bagefter. Det er en udmærket måde. At man kan mærke, høre og se forfatteren er vigtigt, siger Marianne Hiort-Lorenzen, som fortæller, at der hver år er kø af tilhørere, der skal have signeret deres eksemplarer af forfatterens bøger.

- De bøger betyder noget for folk. De husker forfatteren i kød og blod.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk