13. november 2019
Sandskredet er et af de få steder i Danmark, hvor bøgen helt bogstaveligt spejler sin top i bølgen blå - når vejret ellers tillader det. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Sandskredet er et af de få steder i Danmark, hvor bøgen helt bogstaveligt spejler sin top i bølgen blå - når vejret ellers tillader det. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Natur-perle inspirerer krimiforfatter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natur-perle inspirerer krimiforfatter
Oplev - 08. november 2019 kl. 09:49
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vindens rusken i de efterårsfarvede træer og de mørke bølger på vandet sætter sådan set scenen meget godt for vores møde med forfatter Michael Clasen ved Sandskredet i Kongsøre Skov. Han er ophavsmand til foreløbig tre kriminalromaner, der tager geografisk udgangspunkt i den opdigtede sjællandske købstad Haubjerg. Lige præcis her - hvor vandet helt bogstaveligt møder skoven - har han fundet inspiration til en scene i 'Gourmand', der er den anden bog i serien om privatdetektiven Daniel Dreyer.

- For fire-fem år siden havde vi vores årlige familie-træf heroppe. Pludselig faldt et af familiemedlemmerne om med et brøl herude og gik fuldstændig i koma. Det viste sig, at han ikke havde passet sin sukkersyge-medicin. Der kom lynhurtigt en kvinde løbende til. Hun var sygeplejerske, og sagde, at han skulle have noget cola og der blev tilkaldt en ambulance. Situationen var meget dramatisk og stærk. Så den tænkte jeg, at jeg kunne bruge. I bogen foregår scenen inde i en stor bygning, som ejes af landbruget. Nogle forbereder et bombeattentat i den ene ende af bygningen, mens andre påkalder sig al vagtpersonalets opmærksomhed i den anden ende ved, at en person falder om og spiller, at vedkommende har fået insulinchok, fortæller 70-årige Michael Clasen.

Han bor i Holbæk, og besøger jævnligt Sandskredet - og det er ikke kun for at hente inspiration til sine bøger.

- Først og fremmest er det her et af de smukkeste steder på Sjælland. Jeg er meget betaget af denne store Isefjorden. Både nede ved Holbæk, men også her. Det der vand, der slår ind lige op til skoven - det kan altså noget, siger han og peger ud på brændingen.

  • Sandskredet ligger helt ude til vandet - hvor Isefjord og Kongsøre Skov mødes.
  • Man kan parkere sin bil på p-pladsen for enden af Sandskredsvej.
  • Om sommeren er der sat badebro op, og der er også toilet og grill- og bålplads tilknyttet stedet.
  • Tæt på ligger der en langdysse fra yngre stenalder.
  • Læs mere om Michael Clasen og hans forfatterskab på www.michaelclasen.dk

- Det giver ro i sjælen og tankerne. Jeg kan også nogle gange drømme mig tilbage og tænke over, hvordan der har set ud i stenalderen. Har der været nogle telte? Har de ligget i udhulede både og fisket muslinger og østers? Den slags kan man jo blive helt høj af. Det kunne være sjovt at grave mere ned i på et tidspunkt, siger Michael Clasen.

Cirka en kilometer nord for Sandskredet ligger Marinestation Kongsøre, hvor Frøkorpsets barske medlemmer bliver uddannet. Dette sted har en enorm betydning for forfatterens igangværende serie af bøger.

- Jeg skulle bruge en hovedperson, som ikke måtte være journalist eller politimand. Jeg fandt så ud af, at nogle af de ting, frømændene lærer heroppe, kunne jeg bruge til min karakter, Daniel Dreyer. Jeg havde jo set tv-programmer, hvor de træner, og rekrutterne skal igennem 'helvedes-ugen' og så videre. Så jeg fik skabt en hovedperson, som havde den baggrund. Han er helten i bøgerne og kan slå folk ihjel med de bare næver på 10 sekunder uden, at de opdager det. Men han er også meget sød og empatisk. Der har været flere kvindelige læsere, som synes han er meget sød, og meget gerne vil have fat i ham, griner Michael Clasen.

Serien om Daniel Dreyer tager udgangspunkt i de syv dødssynder. I den første roman er temaet 'grådighed', derefter fulgte 'fråds' og i den nye roman er det 'vellyst', der er bogens omdrejningspunkt.

Hans nyeste bog, 'Tripel Salto', udkommer den 16. november, og udgivelsen markeres på Bogforum, hvor Michael Clasen har en stand.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk