22. september 2020
Tjalfe Severin har flere forskellige slags varianter af mjød på hylderne, og sortimentet skifter alt efter årstiden. Her er det en hyldeblomstmjød, men ellers er en af de mere populære typer en kirsebærmjød, som også er Tjalfes egen favorit.
gallery icon

Se billedserie

Tjalfe Severin har flere forskellige slags varianter af mjød på hylderne, og sortimentet skifter alt efter årstiden. Her er det en hyldeblomstmjød, men ellers er en af de mere populære typer en kirsebærmjød, som også er Tjalfes egen favorit.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mjød er et kulinarisk blankt lærred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mjød er et kulinarisk blankt lærred
Oplev - 12. september 2020 kl. 07:45
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke meget plads at gøre godt med indenfor hos Mytebryg i Stege på Møn. Især ikke, når der både skal være plads til butik, bryggeri og lidt lager på de godt 20 kvadratmeter, Tjalfe Severin flyttede ind i i december sidste år.

Men indtil videre går det, i hvert fald som første skridt på stigen i den 23-årige mjødbryggers planer.

- Jeg synes, det er gået ret godt. Der var ret mange i december op til jul, og selvom det var stille i januar-februar og så med coronaen bagefter, så har der været virkelig travlt her i sommer, siger Tjalfe Severin.

På hylderne står der flasker af mjød med forskellige smage, og senest har han udvidet sortimentet med vandkefir - en næsten alkoholfri læskende drik, der ligesom mjøden kan varieres med næsten alle de smage, man kan forestille sig. Den har været populær i sommeren, men der er også godt gang i hans mjød.

- I juli er der i hvert fald røget et par hundrede liter mjød over disken. Det er jeg selv rigtig godt tilfreds med i betragtning af, at jeg ikke har nogen webshop endnu og ikke har kunnet tage ud på nogen markeder, siger han.

Mytebryg
  • Storegade 18D, th, 4780 Stege
  • Åbningstider:
  • Fredag kl. 11-18
  • Lørdag kl. 10-14

Tjalfe Severin kom ind i mjødbrygningen ved et tilfælde. Det begyndte med, at han og hans kammerater kastede sig ud i et forsøg på selv at lave sprut af æbler - et forsøg, der slog så meget fejl, at han selv besluttede sig for at gøre et nyt forsøg med mjød. Det lykkedes til gengæld over forventning, og familie og venners begejstring for produktet gav ham mod på at gøre noget mere ud af det.

Siden er hans kærlighed til mjød kun vokset.

- Mjød er mit hjertebarn. Rent kulinarisk er det et blankt lærred - en grundopskrift, som man kan tilsætte alt muligt for at få forskellige smage frem. Bare det at følge processen og høre det gære, siger han og peger hen mod en af de store blå tønder i butikken, hvor en rabarbermjød er under udvikling.

- Jeg har aldrig tegnet eller noget i den stil, så måske er det her min måde at udfolde min kreative side, siger han.

Mjødbryggeriet Mytebryg kører han stadig på en form for forsøgsbasis. Han er ung, og måske skal noget af tiden senere bruges på en uddannelse, måske som fødevareingeniør eller noget andet med en videnskabelig og bæredygtig basis.

Indtil videre giver han dog bryggeriet sin fulde opmærksomhed.

- Jeg er alene om det hele og tager selv ud og plukker bær, så jeg har virkelig lært, hvad det vil sige at være selvstændig, griner Tjalfe Severin, der laver både kefirvand og mjød på produkter fra Møn.

- Jeg kunne virkelig godt tænke mig også at komme til at levere til restauranter, og jeg tror helt sikkert, det er realistisk, at jeg kan udvide på et tidspunkt. Man kan se, at der kommer flere og flere mjødbryggerier til. Danskerne er ved at genopdage, hvad det kan. Der har før været rigtig meget masseproduceret mjød, som har været meget tung og sød - men i virkeligheden er mjød et helt univers med så mange muligheder. Det kan meget mere end at være en klistret honningdrik, siger han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk