25. november 2017
Michelinkok i marken. Christian Puglisi inviterer til høstfejring på sin farm ved Lejre. Foto: P. A. Jørgensen
Michelinkok i marken. Christian Puglisi inviterer til høstfejring på sin farm ved Lejre. Foto: P. A. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Michelin-kok: Olivenolie fra Sicilien er også lokalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michelin-kok: Olivenolie fra Sicilien er også lokalt
Oplev - 17. august 2017 kl. 14:45
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Lejre ser en ny »gastronomisk gårdfestival« dagens lys i weekenden. Det er Michelin-kokken Christian Puglisi, der står bag. Han har sammen med landmand Lasse Linding etableret Farm of Ideas på en gård i Abbetved.

arrow Læs også: Michelin-kok åbner stor gastronomisk gårdfestival

- På det helt jordnære niveau har vi produktion af grøntsager og mælk, og vi er i gang med at få høns. Det hele er med tanke på at lave et tværfagligt samarbejde mellem kokkene og landmanden, siger Christian Puglisi, der driver fire restauranter i København, deriblandt den Michelin-hædrede »Relæ«.

Hver morgen kommer et kokkehold fra København til gården i Abbetved for at høste og klargøre råvarer til aftenens serveringer. Men hans projekt handler ikke udelukkende om at være selvforsynende på de fire restauranter.

- Vi vil gerne være med til at tage ansvar. Vi investerer og træder ind på nye territorier, begår fejl og finder nye muligheder, så vi som kokke kan lave bedre kvalitet, siger han.

For Christian Puglisi er der ikke en modsætning mellem det globale og lokale.

- På restauranterne bruger vi en ekstrajomfruolivenolie fra Sicilien. Vi køber den af nogen, som vi har en relation til, og som ikke sælger til det store marked. Det er også at handle lokalt, men det er jo 3000 kilometer væk, siger Christian Puglisi.

- Vi skal ikke romantisere, men bruge de værktøjer, vi har i dag, som man ikke havde i gamle dage. Det med kun at handle i lokalområdet var de gamle betingelser. I dag handler det om at være moderne, så længe udviklingen foregår med kvalitet som parameter, siger han.

Når Farm of Ideas holder gastronomisk gårdfestival, er det også mødet mellem internationalt og lokalt. Man kan både høre oplæg fra den italienske grundlægger af Slow Food bevægelsen, Carlo Petrini, den danske verdenserobrer Claus Meyer og besøge madboder og markedsplads med lokale producenter.

- Vi ville jo allerede sidste år gerne have fejret, at vi var i gang. Men det nåede vi ikke, fordi vi havde for travlt. Det er også derfor, det er en fejring. Vi er i gang med noget, der er fedt. Vi er stolte over at vise det frem, siger Christian Puglisi.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk