17. februar 2019
Casper Saltoft i aktion i motionsløbet Black Ninja MTB VinterCup, der blev kørt på det nye spor i  Dragerupskoven. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Casper Saltoft i aktion i motionsløbet Black Ninja MTB VinterCup, der blev kørt på det nye spor i Dragerupskoven. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lykken er to hjul på en mudret skovsti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lykken er to hjul på en mudret skovsti
Oplev - 18. januar 2019 kl. 09:43
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mountainbike er en af de populære motionsformer, og der åbner flere og flere deciderede mountainbike-ruter på Sjælland. En af de nyeste er sporet i Dragerupskoven ved Holbæk. Det trækker mange motionister, og en af dem er Casper Saltoft, der bor ganske tæt sporet.

arrow Læs også: 10 gode mountainbikespor på Sjælland

Han har været en del af eliten i Danmark med en bronzemedalje ved DM, men den 35-årige skolelærer betragter sig i dag som glad amatør. For glæden ved at køre mountainbike er der stadig.

- Det er, når man smiler, er glad for at køre, og lykkefølesen rammer en, fordi alt omkring en går op i en højere enhed. Følelsen af at ramme den lige i røven. Cyklen spiller, underlaget er godt, og man har en fornemmelse af, at det gør ondt, men ikke mere ondt, end det skal gøre, forklarer Casper Saltoft.

Og hvor det tidligere handlede meget om at være hurtigst for ham, får han nu nogle andre ting ud af sporten.

- For to - tre uger siden havde jeg ikke kørt længe. Der tog jeg cyklen ned og kørte ud uden nogen plan om, hvor jeg skulle hen, hvor hårdt det skulle være, eller hvor længe jeg skulle køre. Hvis jeg ville til højre, drejede jeg til højre, og hvis jeg ville til venstre, drejede jeg til venstre. Jeg var ét med min cykel. Det er bare dig og din cykel på tur. Du glemmer de daglige pligter som at huske at tømme og fylde opvaskemaskine, huske at støvsuge. Du er derude og kan gøre, lige hvad der passer dig. Det er dig og din cykel, og den siger aldrig nej, forklarer Casper Saltoft.

Skruer og justerer

Til gengæld har mange år med fuld fokus på cyklingen og cyklen sat sine spor.

- Jeg skruer nok mere på cyklen end de fleste, fordi jeg igennem mange år har tilegnet mig nogle tekniske færdigheder. Affjedring er ikke bare et spørgsmål om afdæmperne. Der er mange ting, du kan skrue på og justere. Jeg kan godt se, at jeg bruger mere tid på opsætning end andre, der bare henter cyklen og tjekker dæktryk. Når jeg kører ud i skoven har jeg værktøj med i lommen. Så kører jeg en runde, justerer lidt, kører en runde, justerer lidt, indtil det er optimalt, siger Casper Saltoft.

Han mener sagtens, at man kan starte som glad begynder og få masser af glæde på en cykel til en overkommelig pris.

- Hvis du går ud og lægger 5000-6000 kroner, får du en hæderlig cykel, der snildt klarer noget i stil med det nye spor i Dragerupskoven. Den vil du kunne køre på stort set alle steder, siger Casper Saltoft.

Gode spor på Sjælland
  • Gulddyssesporet, Roskilde
  • Det blå spor ved Trekroner, Roskilde
  • Boserup Skov, Roskilde
  • Bidstrup Skovene, Hvalsø
  • Vrangeskov, Ringsted
  • Dragerup Skov, Holbæk
  • Kårup Skov, Fårevejle
  • Herlufsholmskovene, Næstved
  • Fruens Plantage, Næstved
  • Kinteskoven, Møn
  • Læs mere på rideon.dk og sporguide.dk

Og så minder han om, at der er masser af teknik, balance og fysik, man kan forbedre som mountainbikerytter, uanset hvad din cykel har kostet.

- Følelsen af at køre på en cykel til 5000 kroner svarer til følelsen af at køre på en til 50.000 kroner. Rytteren på cyklen til 5000 kroner får lige så meget cykelglæde. Du får ikke flere watt i benene af at købe en dyrere cykel, slår Casper Saltoft fast.

Og vil man have hjælp til starten på mountainbike-livet, så anbefaler Casper Saltoft, at man henvender sig i en cykelklub. Han er selv træner i Holbæk Cykelsport, hvor han blandt andet står for teknikhold.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk