22. juli 2019
Sådan så der ud til sidste års koncert med Michael Falch i Byparken i Roskilde. Arrangøren Gimle forventer, at der kommer lige så mange til sommerens fire koncerter. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Sådan så der ud til sidste års koncert med Michael Falch i Byparken i Roskilde. Arrangøren Gimle forventer, at der kommer lige så mange til sommerens fire koncerter. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lutter hits i Byparken i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lutter hits i Byparken i år
Oplev - 05. juli 2019 kl. 10:23
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommerens program i Byparken i Roskilde byder på fire navne, der hver vil tiltrække et stort publikum.

arrow Læs også: Se billederne: Byparken fik ikke for lidt

Traditionen med koncerter i Byparken i Roskilde går helt tilbage til 1920'erne, hvor det i mange år var klassisk underholdningsmusik, der blev spillet, inden den elektrisk forstærkede musik tog over.

Interessen for de gratis koncerter dalede dog kraftigt i de senere år, inden Roskilde Kommune i 2012 overdrog ansvaret for koncerterne til det lokale spillested Gimle.

Antallet af koncerter blev skåret ned til fire, og kommunen sørgede for, at der blev råd til at hyre større navne, og publikum kvitterede med at vende tilbage.

Programmet for sommerens koncerter i Byparken i Roskilde:
  • Tirsdag 9. juli: Birthe Kjær & Feel Good Band (Support: Candy Floss)
  • Tirsdag 16. juli: Østkyst Hustlers (Support: Annelise)
  • Tirsdag 23. juli: Pernille Rosendahl (Support: Astrid Engberg)
  • Tirsdag 30. juli: Poul Krebs & Band (Support: B-siden)
  • Der er gratis entré. Musikken begynder kl. 19.30

Gimle anslår, at sidste års koncerter blev overværet af til sammen 30.000 tilskuere, hvoraf de 10.000 dukkede op til Michael Falch. Det antal forventes overgået i år, hvor det er Birthe Kjær, Østkyst Hustlers, Pernille Rosendahl og Poul Krebs, som er på plakaten.

- Vi er selvfølgelig afhængige af vejret, men jeg tror, at alle fire kommer til at trække 8-9000 tilskuere. Det er første gang, at vi har fire, som kan trække så mange. De andre år har vi haft et par sikre hits og så et par, hvor vi godt ved, at der kommer færre, siger Lars Sloth, spillestedsleder på Gimle.

Større logistik

Det større fremmøde kræver selvsagt mere af arrangørerne, når det gælder logistikken med toiletter og boder.

- Jeg er spændt på i år. Vi har brugt flere penge på opsætningen og har blandt andet fået et handicappodie. Men hvis hver koncert koster 5-10.000 kroner ekstra, så stiger udgifterne også. Vi kan ikke booke større, end hvad der kan lade sig gøre i forhold til vores budget. Vi har ikke råd til navne som D-A-D eller Carpark North, fordi de vil tage hele budgettet, siger Lars Sloth.

Et af de største klagepunkter fra publikum omkring koncerterne i Byparken er manglen på parkeringspladser. Gimle opfordrer til, at man lader bilen stå, men samtidig har deres publikumsundersøgelser vist, at næsten halvdelen af publikum ikke bor i Roskilde by.

- Vi kan se, at folk kommer helt fra Frederikssund og sydfra, så vi trækker fra et stort opland. Men vi kan ikke løse parkeringen, for vi kan ikke skaffe flere pladser, end der er i forvejen, siger Lars Sloth.

Hvis spillestedslederen selv skal finde et kritikpunkt i årets program, så er det, at der i år mangler et navn til de unge.

- Men det er svært at sige nej, når de rigtige navne byder sig til. Til næste år vil vi dog kigge efter et ungt navn til programmet, siger han.

arrow Billeder: Birthe Kjær malede Byparken rød
10. juli 2019 kl. 00:27 Opdateret: kl. 23:40

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk