22. august 2019
Det legendariske bombefly »Sally B« besøger Roskilde Airshow. Foto: Aviation Photo Crew, Belgium
gallery icon

Se billedserie

Det legendariske bombefly »Sally B« besøger Roskilde Airshow. Foto: Aviation Photo Crew, Belgium
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Legendarisk bombefly kommer til Roskilde Airshow

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legendarisk bombefly kommer til Roskilde Airshow
Opdateret 05. august 2019 kl. 08:45
Oplev - 04. august 2019 kl. 10:59
Af Lars Jørgensen, OPLEV Sjælland
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er noget af et scoop, arrangørerne af Roskilde Airshow har gjort. Når 2019-udgaven af det spektakulære fly-arrangement løber af stablen, bliver det blandt andet med det legendariske B-17 veteranbombefly »Sally B« som deltager. Der bliver mulighed for at beundre flyet både i luften og på landjorden.

arrow Læs også: DC-3 varmede op til Airshow

Flyet var i aktion under 2. Verdenskrig, og har selvsagt en stor historie bag sig. Men der gemmer sig også en særlig personlig kærlighedshistorie til »Sally B«. Flyet er nemlig opkaldt efter den danske kvinde Ellinor Sallingboe, der var partner til piloten Ted White. Han omkom på tragisk vis i et flystyrt i 1985, og siden har Ellinor Sallingboe kæmpet for at holde »Sally B« i luften.

Roskilde Airshow
  • 16., 17. og 18. august i Roskilde Lufthavn
  • I år sætter Airshowet særligt fokus på 2. Verdenskrig i
  • anledning af 75-året for D-dag.
  • I år er det 13. gang, at showet afvikles
  • Gæster kan opleve alverdens flytyper både på landjorden og i luften heriblandt militærfly, krigsfly, kunstfly, trafikfly og helikoptere
  • Airshowet byder også på »Drone Racing«, tusmørkeshow med
  • fyrværkeri, mulighed for
  • rundflyvninger og en masse andre aktiviteter.



Læs mere på www.airshow.dk
Medvirket i Hollywood-film

Flyet er blevet verdenskendt og har medvirket i en lang række film - heriblandt Hollywood-filmen »Memphis Belle«.

»Sally B«, der til dagligt står på Imperial War Museum Duxford i England, er ved hjælp af blandt andet crowdfunding kommet på programmet til Roskilde Airshow - til stor glæde for Per Faldborg Olesen, der er formand for Roskilde Airshow.

- Vi er meget stolte over, at det er lykkedes at få »Sally B« til Roskilde Airshow 2019. Det er et scoop, som mange andre flyshows misunder os. Vi takker alle dem, der har støttet os, og glæder os til at præsentere en weekend fuld af flyoplevelser for hele familien i år med et særligt historisk fokus på 2. Verdenskrig, siger han.

- Roskilde Airshow er for alle, både den flyinteresserede og alle dem, der søger en oplevelse fuld af fart, spænding og familietid. Man kan tale med piloterne, høre anekdoter om flyene, sidde i piloternes all time favourite biler - Trans Am'erne, slappe af til musik, spise masser af god mad, nyde solen og hengive sig til drømmen om at flyve, som altid har fascineret os mennesker, siger Per Faldborg Olesen.

Luftfartens historie

Der er da også noget for enhver smag under dette års udgave af Roskilde Airshow. Foruden alverdens forskellige flytyper fra praktisk talt hele luftfartens historie i form af krigsfly fra 1. og 2. Verdenskrig, militærfly, trafikfly, helikoptere med mere, kan man opleve kunstflyvninger og det helt særlige tusmørkeshow, der er blevet en signaturbegivenhed for Roskilde Airshow.

arrow Historisk brummen og jetdrøn fra himlen
13. august 2019 kl. 00:10 Opdateret: kl. 08:12
arrow 77-årige Villi flyver sin historiske perle til Airshow
04. august 2019 kl. 11:54 Opdateret: kl. 09:40

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk