18. september 2021
Lasse Andreas Bøgh roede som den yngste nogensinde Danmark Rundt i havkajak, så der skal mere end lidt blæst og strøm en april-dag ved Valby Strand til at slå ham ud. I baggrunden ses Kalvebodbroen med Skrædderholmen i midten. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Lasse Andreas Bøgh roede som den yngste nogensinde Danmark Rundt i havkajak, så der skal mere end lidt blæst og strøm en april-dag ved Valby Strand til at slå ham ud. I baggrunden ses Kalvebodbroen med Skrædderholmen i midten. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lasse roede 1333 kilometer i havkajak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lasse roede 1333 kilometer i havkajak
Oplev - 29. april 2021 kl. 07:40
Af Lars Jørgensen

Termometeret sniger sig - i modsætning til vindstyrken - ikke meget over de tocifrede antal varmegrader denne aprildag på stranden syd for Valby Parken. Her møder vi Lasse Andreas Bøgh, som ankommer i selvsamme havkajak, han i begyndelsen af 2019 roede Danmark Rundt i - som den yngste nogensinde og som den blot anden til at gøre det i vintermånederne.

Han har lige udgivet en bog om den 44 dage og 1333 kilometer lange tur og ser stadig tilbage på strabadserne med både glæde i stemmen og smil i øjnene.

- Det var en storslået tur - allerede fra starten af, fortæller Lasse og fortsætter:

- Jeg tog afsted fra Vidåslusen i tåge og med familien stående inde på kysten, hvor de vinkede farvel. Så roede jeg bare ud i ingenting og mærkede det der sus af at være på vej. Det sus oplevede jeg på forskellige måder under hele turen. Jeg mærkede også en utrolig ømhed i ryggen, men det var ikke noget, der var værre end glæden ved at være afsted, konstaterer han.

Gæstfrie danskere

Den nu 27-årige kajakroer havde 60 kilos oppakning med i kajakken. Men selvom der både var frysetørret mad, Trangia-sæt, sovepose og telt ombord i det lille fartøj, blev det også til husly og masser af hyggelige snakke i selskab med flere af de personer, han mødte undervejs.

Lasse Andreas Bøgh
  • Lasse Andreas Bøgh er 27 år, bor på Nørrebro og arbejder som sygeplejerske i psykiatrien på Frederiksberg Hospital. Han er i gang med at uddanne sig til psykoterapeut.
  • Hans bog »På eventyr i havkajak« er udkommet og kan købes via online boghandler eller forlaget www.BoD.dk.
  • Han er i øjeblikket i gang med at planlægge en række foredrag om sin tur til efteråret.
  • Læs mere på www.kajak-lasse.dk

- Da jeg tog afsted, tænkte jeg ellers, at danskerne er et folkefærd, som går meget for sig selv med skyklapperne på. Men når man kommer ud og tør at åbne sig op, er de fleste utrolig åbne og vil gerne snakke og inviterer ind. Det var fedt at opleve, siger Lasse og nævner som eksempel en episode i det jyske:

- På østkysten af Jylland - oppe ved Asaa - var der en mand, der først tog kontakt til mig for at høre, hvem jeg var. Vi snakkede lidt, og han kørte hjem, men blev skældt ud over, at han ikke havde inviteret mig med hjem. Så han kom tilbage og sagde, at der var is og flæskesteg derhjemme - og om jeg ikke nok ville komme med hjem, smiler Lasse.

Idéen til Danmark Rundt-projektet opstod på Bornholm, hvor han læste til sygeplejerske. Med en opvækst på Thurø i Det Sydfynske Øhav har vandaktiviteter altid fyld meget i Lasses liv, og på klippeøen i Østersøen kastede han sig først over kajakpolo og siden havkajak. Her mødte han i forbindelse med Bornholm Rundt i havkajak nogle kajakroere, som såede idéen hos ham.

Da først beslutningen var taget, stod den ikke til at ændre, og var der skeptiske røster i hans omgangskreds, var de kun med til at forstærke hans fokus på projektet. Så den 14. februar 2019 stævnede han altså ud ved Vidåslusen ikke langt fra Møgeltønder og den 28. marts kunne han - efter at have rundet Jylland, sejlet fra Syddjurs til Sjællands Odde, rundet Sjælland i urets retning og passeret syd om Langeland og Fyn - klappe Grænsesten nummer 1 ved Krusåens udløb ved den dansk-tyske grænse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var denne kajak, som Lasse roede Danmark Rundt i. 60 kilo oppakning havde han med ombord. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Stor variation

Kun få gange på turen løb han ind i deciderede problemer. Blandt andet gik han i farvandet ud for Møn helt ned på energi og kræfter. Men efter nogle dages restitution og opfyldning af kroppens depoter, var han klar igen.

Men det handler ikke kun om stædighed og om at sætte nogle milepæle i kajakverdenen. Selve oplevelsen med de mange, nærmest meditative tag med pagajen, roen og naturoplevelserne har selvsagt også stor betydning for Lasse.

- Det er fascinerende, at der er så stor variation i landskaber og natur, siger han og nævner blandt andet turen rundt om Sjælland som et af de steder, der bød på mange forskellige oplevelser.

- Københavns Havn, som er tæt på her, er utrolig flot. Specielt de der vintermorgener, hvor lyset kommer ind og rammer bygningerne. Længere sydpå er der Stevns Klint, som er noget helt andet. Og Møns Klint, som skifter i farver afhængig af, om det har været tørvejr eller ej. Hele Bøgestrømmen og området omkring Fejø og Femø er helt fantastisk. Det der øliv, hvor man kommer ind og går op til købmanden - det burde alle faktisk prøve. Man kommer helt tilbage i tiden, griner Lasse.

Han tager kajakken under armen og sætter den i vandet. Der er både modstrøm og modvind på den otte kilometer lange hjemtur til Holmen, hvor han opbevarer sin kajak. Men for en, der gennem 44 dage i træk har roet 30 kilometer om dagen i gennemsnit, er det ingen sag.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk