17. december 2018
Julie Ring er formidler ved Kroppedal Museum og uddannet arkæolog, og når hun går i skoven, ser hun spor af historien. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Julie Ring er formidler ved Kroppedal Museum og uddannet arkæolog, og når hun går i skoven, ser hun spor af historien. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom ud: Skoven fortæller historier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom ud: Skoven fortæller historier
Oplev - 07. december 2018 kl. 08:57
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skoven er ikke lukket, bare fordi, vi er gået ind i vintersæsonen. Derfor er OPLEV Sjælland taget en tur ud i skoven med formidler Julie Ring fra Kroppedal Museum, som ved en hel del om, hvad skoven er for en størrelse. Julie Ring, der er uddannet arkæolog, fortæller om, hvordan skoven gennem historien har været en vigtig ressource og et særligt sted gennem tusinder af år. Hun er vant til at arrangere guidede ture for voksne og børn, særligt i området ved Vikingelandsbyen i Vestskoven.

arrow Læs også: Julepynt fra skoven: Det her må du ikke tage med hjem

Hun er desuden engageret i det store formidlingsprojekt »Vikingebro«, som med hjælp fra frivillige og skoleklasser genskaber en bro fra Harald Blåtands tid. Oprindeligt lå den ved Ravning Enge ved Vejle, men den genopføres i landskabet ved Store Vejleådalen på Københavns vestegn.

  • På app’en Useum, der er udviklet af flere museer blandt andet Roskilde Museum og Kroppedal Museum, kan du finde spor efter vikingerne i landskabet omkring Vestskoven. Se under Vikingebro på app’en.
  • På app’en Livstræ, der er udviklet af Naturstyrelsen, kan du finde kort og oplysninger over de træer, der er udpeget som livstræer.
  • Med Naturguiden, der er Danmarks Naturfredningsforenings app, kan du finde vej til og beskrivelser af fredede områder og få inspiration til ture.

Oplyst skovtur
Men nu går vi her i den løvdækkede vinterskov, og det første Julie Ring gør, er at tage mobiltelefonen frem. For skovturen kan blive lidt mere oplyst, hvis vi henter app'en Useum, hvor der er historier om de steder vi går samt kort og fakta om flora og fauna. Man kan også løfte blikket fra skærmen og kigge op, for træerne fortæller også en historie.

Her i Vestskoven, hvor vi går, er træerne stort set lige høje. Det skyldes , at skoven kun er 50 år gammel, så variationen er ikke så stor. Og hvis man ser efter, kan man også se, at træernes placering er ganske velordnet, der er næsten lige rækker her. Meget forskelligt fra det fokus på at skabe skove med stor biodiversitet, som blandt andet har udmøntet sig i Naturstyrelsens store projekt med at udpege og frede 500.000 såkaldte »livstræer« i de danske skove. Livstræ-projektet skal sikre, at sjældne insekter, svampe og planter får bedre levevilkår, end de har i skovene i dag. Man siger, at en eg kan huse mere end 1000 arter.

Vestskovens historie er en noget anden. Skoven folder sig ud over fire kommuner: Albertslund, Høje Taastrup, Glostrup og Ballerup og har, siden det første træ blev plantet i 1967, været tænkt som et udflugtsmål. I dag er Vestskoven Danmarks tredje mest benyttede skov.

Vi er stadig samlere
De danske skove har til alle tider været en ressource, fortæller Julie Ring. Når vi går i skoven til jul, kan vi finde på at sanke lidt grangrene, kogler og mos til julens dekorationer. Der er en aktivitet, som mennesket har praktiseret til alle tider. Måske er vi i dag blot fokuseret på pynt og ikke nødvendighed, men mekanismen er den samme.

- Man har altid brugt tid på at samle, også da det ikke var jægerstenalder, siger Julie Ring, som også gør sig tanker om vikingernes brug af skoven, som jo leverede træ til skibsbyggeri og broer som den, de rekonstruerer her.

- Har vikingerne kalkuleret med skovdrift? Et byggeri som Harald Blåtands bro kan tyde på det. Det er 130-150 år gamle træer, man har brugt. Det må have været struktureret med viden, som er givet videre i generationer, siger Julie Ring.

De stammer, som ligger langs skovstien her, og som skal bruges til Vikingebro, er hentet i nordsjællandske skove, for træerne i Vestskoven har slet ikke alderen og tykkelsen.

Til gengæld kan vi se stævnede træer i Vestskoven, hvor nye skud vokser frem af stammer, der er hugget ned. Skuddene fra stævningsskov er historisk blevet brugt til at lave hegn, som brændsel og foder til dyr. - Det har mennesket gjort siden stenalderen. Vi har for eksempel fundet fiskeruser med stævnet træ, siger Julie Ring og viser vej ind mellem stammerne til en mosbeklædt stub, hvor der ganske rigtigt vokser grene ud.

Skoven og dyrehold har i det hele taget hængt godt sammen. - Svinene er jo blevet sendt ud i skoven for at æde olden, siger Julie Ring og tilføjer, at skovene selvfølgelig også har været jagtterræn gennem årene. - Tilbage i jægerstenalderen har man jaget urokser og kronhjorte i skovene, siger hun og tilføjer, at en god leg, hvis man er i skoven med en flok børn, er at lege snigejagt, hvor én kan være dyret, og det skal lykkes de andre at nærme sig lydløst. En svær disciplin i sprødt vinterløv.

Stendiger og gravhøje
Når man går i skoven med en fagperson, så viser skovens historier sig flere steder. I mange skove finder vi stendiger. De er blevet opført i forbindelse med fredsskovsforordningen i 1805, som havde til formål at øge skovarealet. Derfor blev skovene fredet, og det blev forbudt at lade dyrene æde i skoven. - Så opsatte man diger for at holde dyrene ude, så de ikke spiste for mange olden, siger Julie Ring, som selv bliver imponeret, når hun ser gravhøje i en skov.

- Der stopper jeg altid op og tænker »hvad er der derinde?«. Det kan være, der ligger et menneske. Egtved-pigen kommer jo fra sådan en høj, siger Julie Ring.

Flere steder er der fundet kogestensgruber fra bronzealderen, som leder op mod en gravhøj. - Det ligner, at det kan have været en form for ceremonielt måltid, siger Julie Ring.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk