8. august 2020
Dorte Birch og Morten Nystrup er glade for, at jazzen er i gang i sommervarmen - trods corona. 11 koncerter afvikles frem til og med 29. august i den hyggelige ramme ved Kontoret på Skibbrogade.
gallery icon

Se billedserie

Dorte Birch og Morten Nystrup er glade for, at jazzen er i gang i sommervarmen - trods corona. 11 koncerter afvikles frem til og med 29. august i den hyggelige ramme ved Kontoret på Skibbrogade.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jazzen stortrives på Kontoret - se video her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jazzen stortrives på Kontoret - se video her
Oplev - 03. juli 2020 kl. 08:15
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den hyggelige gårdhave, der hører til det kendte samlingssted i Kalundborg, Kontoret, er passende overdækket på en sommerdag med 25 grader i skyggen fra en skyfri himmel. Six Foot Stompers er denne lørdags fine indslag i Kalundborgs nye jazzcentrum, som Kontoret har været det i de seneste fire år i højsommeren. Det betyder ikke, at genren er gået i hi i vintermånederne. Så er spillestedet blot rykket 50 meter tættere på gågaden, Kordilgade, og ind i den ikoniske sal på Postgaarden, der genåbnede i 2019.

Fælles for Kontoret og Postgaarden er, at manden bag de to spillesteder er den samme, Morten Nystrup - og det er samarbejdspartneren også: Kalundborg Blues- og Jazzklub.

De trives med hinanden, Nystrup og jazzklubben, hvis formand er Dorte Birch. Hendes næstformand er Morten Nystrup.

- Ja, altså, hvordan jeg lige er havnet der, er der vist ingen, der kan svare på, kommer det tørt og smilende fra Morten Nystrup.

Der har helt sikkert været jazz-enthusiaster i Kalundborg tidligere, men det var i 1960'erne, at »Club Caloo« i Kalundborg førte sig frem som en af landets mest kendte jazzforeninger med optræden af såvel førende danske som ditto udenlandske musikere og et stort medlemstal - samtidig med, at Kalundborg i det årti også var kendt for sine dansktop-orkestre.

Club Caloo holdt til på det daværende Postgården. Men af forskellige årsager gik Club Caloo efter en årrække i sig selv, fordi det viste sig vanskeligt at trække tilstrækkelig med ildsjæle ind i det nødvendige bestyrelsesarbejde.

Jazzklubben skriver om sin egen historie, at »til udelt glæde for mange kom jazzen tilbage i sidste halvdel af 1990'erne, hvor Ubberup Højskole ved Kalundborg indførte undervisning i rytmisk musik, hvor især jazzmusikken var sat i højsædet«.

Og tre dage før jul i år 2000 tog den daværende cheftræner i Kalundborg Amatør Bokse Klub, Ole Rasmussen, og arkæolog ved Kalundborg og Omegns Museum, Jens Nielsen, initiativ til jazz-arrangementer.

Jazz blev til ernæring

I den første fase blev der månedligt iscenesat velbesøgte offentlige café-arrangementer foruden flere koncerter med kendte danske jazzmusikere. Men desværre for de jazzinteresserede valgte højskolens bestyrelse efter nogle år at udskifte musikken med emnet »Kost og Ernæring«.

Men jazzen forlod ikke Kalundborg, og en lille gruppe tog initiativ til at starte Jazz-Caféens Venner. Den første cafékoncert fandt sted på Café Carlwzon i Kalundborg, og Café Carlzon var jazzklubbens tilholdssted ved de første arrangementer, hvorefter de efterfølgende seks til syv år års arrangementer fandt sted på Restaurant Gisseløre, Le Soleil, Bowlerhatten og Star Bowl - og indtil Sommer Lørdags Jazz blev et fast programpunkt på Kontoret.

I januar for 13 år siden kom der nye og gamle kræfter med i arbejdet på at give jazzklubben en ny start. Jazz-Caféens Venner er i dag ændret til Kalundborg Jazz Club - senere Kalundborg Blues & Jazzclub - med fast Koncertsted på Kontoret - og Postgården.

- Kalundborg Blues & Jazzclub arbejder til stadighed på at fremelske god jazzmusik ved den årlige nytårskur og ikke mindst hyggelige sommer-, lørdags-, jazzarrangementer i Kontorets hyggelige gårdhave, siger Dorte Birch.

- Vi har også et samarbejde kørende med Nyvangskirken i Kalundborg, hvor der igennem årene har været flere meget velbesøgte koncerter.

2020 er coronaår. Og det har også præget jazzklubbens aktiviteter.

- Netop derfor er det så glædeligt, at vi er tilbage på sporet med sommerkoncerterne. Og interessen for at høre levende jazz er uforandret stor, siger formanden.

Morten Nystrup nikker.
- Der er nogle restriktioner på deltagerantallet, og det overholder vi naturligvis, ligesom afstandskravene følges til punkt og prikke. Men det dejligt at se, at corona ikke har skræmt folk væk. Der er så mange inde, som vi må lukke ind, siger han denne smukke lørdag formiddag.

11 koncerter er på plads hver lørdag frem til og med 29. august.

Se video med Six Foot Stompers koncert på Kontoret her:
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk