18. august 2018
Lone Reimann købte en brugt svensk riffel, for måske ville jagtglæden ikke holde evigt. Til gengæld er kikkertsigtet nyt og godt. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Lone Reimann købte en brugt svensk riffel, for måske ville jagtglæden ikke holde evigt. Til gengæld er kikkertsigtet nyt og godt. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jagtlykken begynder i den tidlige morgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jagtlykken begynder i den tidlige morgen
Oplev - 16. maj 2018 kl. 09:10
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 16. maj 2018 går årets bukkejagt ind. Flere og flere kvinder går på jagt. En af dem er 56-årige Lone Reimann, der gerne skyder de store dyr. Det fortalte hun til Sjællandske Mediers jagt- og fritidstillæg i september 2017. Læs med her:

arrow Læs også: Jægere glemmer reglerne

Når man træder ind ad døren i det lille gule murstenshus med navnet Østerled, høres hundegøen og ivrige hundepoter, som skraber kløerne hen over gulvet. De to springer spaniels Zeus og Atlas er lukket inde i anledning af gæsten. Det er dem, der giver lyd. Mens den unge sorte cocker spaniel Freddi ivrigt springer op, og en blot 11 uger gammel gylden af samme slags med navnet Basil snuser rundt.

Men der er endnu flere dyr i Lone og Jan Reimanns hjem. Omend de er døde. På en væg troner forenden af en gnu, på vestvæggen en skuldermonteret impala (antilope), en række kranier vidner om gode resultater i bukkejagten, og over fjernsynet ser en Mountain Reedbuck ud over stuen i selskab med en Oryx - en antilope med meget lange, lige horn, der strækker sig op mod loftet. Da parret mødte hinanden for en 12 års tid siden, var han ivrig fuglejæger. Men fruen var overhovedet ikke interesseret i hverken at lære at skyde med haglbøssen eller for den sags skyld rense fasaner eller duer. - Men hundene, de er dejlige. Så i 2009, hvor jeg fik min egen hund og skulle være hundefører, anbefalede Jan kraftigt, at jeg fik jagttegn: Bare meld dig til, Søster æblekind, du skal kende signalerne, fortæller Lone Reimann.

Haglbøssen er hun stadig ikke blevet fan af. Plaff, og så flakser fuglene væk.

- Jeg er alt for bange for at anskyde. Det bliver aldrig mig.

Men riflen mestrer hun. Selv om det tog tre år fra riffelprøven, før hun fik ram på det første dyr. Da hun gik alene ud, mens manden, hun og et vennepar var på jagt i Sverige, var heldet endelig med hende: - Man sidder der og lytter, det pusler i skovbunden, og fuglene pipper. Pludselig kom en hel flok vildsvin løbende.

Byttet blev en rigtig weber-gris; en vild- svineunge med striber i den stride pels på 12 kilo. Hendes riffel er en gammel, svensk Carl Gustaf med et nyt, godt Leopold-kikkertsigte. Og hun har efterhånden fået en del dyr i sigtekornet - både i to jagtkonsortier, Ryegaard Gods ved Kirke Såby og Lerbjerg ved Hvalsø, og på jordene nær hjemmet. For den smalle allé uden for det lille hus fører op til godset Gislingegård, hvor Lone Reimann er ansat som husbestyrerinde. - Det indebærer alt fra indkøb, vask og sekretæropgaver, fortæller Lone Reimann, der også står for forplejningen ved jagter.

Selv om hun nyder at gå med hundene ved fuglejagter, er det stemningen og roen ved riffeljagt efter kronhjorte-, rå- og dåvildt, der tiltaler hende mest. - Vi går ud en halv time før solopgang, sætter os, pakker kaffen og madpakken ud og bare lytter, mens vi venter. Skoven er fuld af lyde, det bliver mere og mere lyst, og alle bekymringer forsvinder.

De fleste udstoppede dyr i hjemmet er skudt af manden. Få dage før deres første jagtrejse til Sydafrika i 2013 gik hun gennem et råddent jagttårn, forstrakte flere ledbånd og måtte humpe rundt på krykker. Men i år tog hun revanche på turen til Sydafrika. Sneg sig rundt i en stor bue, så hun, den professionelle jæger og trackeren (en sydafrikaner, der er god til at følge dyrespor) kom op imod vinden og tættere på den store Nyala-antilope, en stor han. - Jeg skød på 80 meters afstand, og den sprang en meter op i vejret og lagde sig ned, siger Lone Reimann og tilføjer: - Husk at skrive, at alt bliver spist. Trackerne får kødet med hjem.

Hun går og venter på, at Nyala'en og den Mountain Reedbuck, hun også skød på turen, ankommer - skuldermonterede - med fragt. Reedbuck'en er en hun, som man egentlig ikke plejer at udstoppe; men den vil hænge så flot ved siden af hannen over jægernes fjernsyn.

arrow Video og billeder: Kom ud og se naturen
11. maj 2018 kl. 10:54 Opdateret: kl. 10:13

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk