27. september 2021
For første gang siden 2008 skal Morten Jørgensen ikke med til de olympiske lege. Den tidligere guldroer vil til gengæld følge med så meget som muligt hjemme foran skærmen. Her ses han med triatlon-cyklen, som sammen med svømning og løb optager en stor del af hans tid. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

For første gang siden 2008 skal Morten Jørgensen ikke med til de olympiske lege. Den tidligere guldroer vil til gengæld følge med så meget som muligt hjemme foran skærmen. Her ses han med triatlon-cyklen, som sammen med svømning og løb optager en stor del af hans tid. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guldroer hepper på danskerne i Tokyo - Se de sjællandske deltagere her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Guldroer hepper på danskerne i Tokyo - Se de sjællandske deltagere her
Oplev - 23. juli 2021 kl. 07:10
Af John Ringstrøm

Han er den blot anden nulevende dansker - og sjette i alt - der har præsteret at vinde både guld, sølv og bronze i samme disciplin ved tre forskellige olympiske lege.

Den nu 36-årige Morten Jørgensen fra Næstved indledte sin imponerende OL-historik med at vinde guld i Beijing 2008 med letvægtsfireren, der så kært og berømt blev døbt om til »Guldfireren«. Fire år senere i London blev det til bronze i samme båd og seneste OL i Rio de Janeiro stod den på sølv.

Eneste anden danske, nulevende atlet, som har præsteret samme bedrifter, er cykelrytter Niels Fredborg.

Legene i Brasilien 2016 blev samtidig Morten Jørgensens sidste OL, for kort efter lagde han årerne på hylden, selv om muligheder og lysten til at fortsætte egentlig var til stede.

21. juli blev det corona-udskudte OL i Tokyo med de første sportsgrene inden den egentlige åbning to dage senere, og havde alt stået korrekt i sol, måne og stjerner, havde det måske igen været med Næstved-roeren som deltager.

- Hvis det hele havde fungeret, kunne jeg måske godt have været med. Jeg tror godt, jeg kunne have leveret et resultat i letvægts-dobbeltsculleren med Kasper Winther Jørgensen (som også var med til at vinde bronze i letvægtsfireren 2012 og sølv i 2016, red.). Det kunne have været sjovt - virkeligt! Men jeg er glad for, at jeg selv tog beslutningen om at stoppe dengang. Det havde været hårdt at træne op til - og specielt dette OL, som er blevet udskudt et år. Det havde krævet, at man rev endnu et år ud af kalenderen, siger Morten Jørgensen, der ved, hvilke omkostninger der er i forbindelse med at dyrke sin elitesport på allerhøjeste eliteplan.

- Det kræver virkelig meget af familien. Og i forvejen er der jo ingen penge i roning, så man skal kæmpe hårdt for at få det hele til at løbe rundt. Så jeg er glad for, at jeg ikke er med - men samtidig ærgerlig. Det bliver et savn, og det bliver mærkeligt at se på skærmen, når man selv har været med tre gange, konstaterer sydsjællænderen.

Otter i tristævne

Mens roningen er skibbet ind i scrapbogen, har Morten Jørgensen kastet sig over sin civile karriere. Dog vedligeholdes den fysiske form på et formentlig noget mere seriøst plan end den mere almindelige »familiefar«.

Jørgensen dyrker triatlon og blev for nylig nummer otte generelt på hans gamle hjemstavn ved Karrebæksminde Triatlon.

- Jeg er ikke helt i den form, jeg burde være. Jeg kunne godt tænke mig at træne noget mere. Men der er nok at se til, lyder det fra den tidligere guldroer med et smil.

- Jeg er alligevel meget glad for min ottendeplads i Karrebæksminde, for det var et stærkt felt og med den form, jeg er i, siger Jørgensen, der i en lang periode døjede med voldsomme overbelastningsskader i benene.

- Skaderne mærker jeg slet ikke noget til mere. Jeg er nok blevet mere bevidst om, hvor min grænse går, siger han.

Grænsen for, hvor meget OL der skal nydes på skærmen, har han dog ikke sat - i hvert fald ikke en minimumsgrænse.

- Jeg ser frem til det OL med spænding, og jeg kommer til at skulle følge med i det hele. I det hele taget er det jo en total luksus sportssommer med EM i fodbold, Tour de France, Wimbledon og OL, siger Morten Jørgensen, der i dag bor i Ganløse med sin kone Sara og børnene på fire og otte år.

Sjællands OL-deltagere
Her er en oversigt over de danske OL-deltagere, som har tilknytning til Sjællandske Mediers dækningsområde. Datoen i parentes angiver, hvornår de enkelte discipliner starter i Tokyo. Atletik (30/7) Anna Emilie Møller, Hareskovby Abdi Ulad, Slagelse (maraton 8/8) Badminton (24/7) Mia Blichfeldt, Solrød Cykling, landevej (24/7) Michael Mørkøv, Kokkedal Bane (2/8) Julius Johansen, Blovstrød Frederik Rodenberg, Værløse Niklas Larsen, Slagelse Dressur (24/7) Cathrine Dufour, Hvalsø Charlotte Heering, Tikøb Nanna Skodborg Merrald, Hvalsø Golf (29/7) Joachim B Hansen, Fredensborg Nanna Koertz Madsen, Smørum Emily K. Pedersen, Smørum Håndbold (24/7) Mads Mensah, Holbæk Mikkel Hansen, Helsingør Morten Olsen, Osted Lasse Svan, Sierslev Judo (24/7) Lærke Marie Olsen, Hørsholm Kajak (2/8) Bolette Nyvang Iversen, Holte MTB (26/7) Malene Degn, Holte MTB (Virum) Caroline Bohé, Ny Hammersholt Sebastian Fini, Karlslunde Roning (23/7) Joachim Sutton, Roskilde Sejlsport (25/7) Jena Mai Hansen, Holbæk (landstræner) Skeetskydning (25/7) Jesper Hansen, Svebølle Svømning (24/7) Anton Ørskov Ipsen, Birkerød Alexander Aslak Nørgaard, Birkerød Pernille Blume (stiller op for Sigma men er fra Bagsværd) Jeanette Ottesen (stiller op for Farum men er fra Kastrup) Emilie Beckmann, Tune Julie Kepp, Jyllinge

Det er selvfølgelig først og fremmest roning, der får det gamle medlem af Guldfirerens opmærksomhed ved OL. Hans egen tidligere letvægtsfirer bliver der dog ikke medaljer til, da båden er pillet af det olympiske program.

- Jeg forudser, at vi måske får to medaljer i roning. Sverri (Nielsen, red.) og toeren med Fie (Udby Erichsen, red.) og Lærke (Berg Rasmussen, red.) har gode muligheder, mener Jørgensen, der også hælder meget til de danske evner på en cykel.

- Mon ikke vi får to-tre medaljer på banen i firekilometers holdforfølgelsesløb og parløb med Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen. Pigerne vinder sikkert også medalje i parløb. Og så er vi sindssygt godt kørende på landevej, som bliver spændende at følge, siger Morten Jørgensen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk