14. april 2021
Aktiviteter kan give lidt kolorit på skovturen, og i statsskovene er næsten alt tilladt. Byg for eksempel en hule og lav en hyggestund med børnene. Hulen kan man bare lade stå. Sådan en fandt Sofie Clauson-Kaas i Bidstrup Skovene. Foto: Britt Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Aktiviteter kan give lidt kolorit på skovturen, og i statsskovene er næsten alt tilladt. Byg for eksempel en hule og lav en hyggestund med børnene. Hulen kan man bare lade stå. Sådan en fandt Sofie Clauson-Kaas i Bidstrup Skovene. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæd andre skovgæster med små kunstværker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæd andre skovgæster med små kunstværker
Oplev - 20. marts 2021 kl. 07:00
Af Britt Nielsen

Det seneste år, hvor alle har måtte leve med nedlukninger og corona, er rigtig mange begyndt at bruge naturen og herunder skoven mere end ellers. Men når familien går i skoven, så har naturvejleder Sofie Clauson-Kaas fra Nationalpark Skjoldungernes Land forslag til oplevelser, som børn og voksne kan være sammen om.

Hun pointerer, at idéerne gælder i statsskove, men ikke nødvendigvis i private skove. En mulighed er eksempelvis Bidstrup Skovene i Lejre Kommune.

Sofie Clauson-Kaas tager nogle store grene, som ligger på jorden og stiller dem op af et træ.

- Man kan lave en hule. Det begynder hurtigt at ligne noget, siger hun og fortæller, at når hulen er færdig, kan man lægge et tæppe ud og så sidde og hygge sig med en god bog og en termokande med kakao.

Ikke langt fra Sofie Clauson-Kaas' forsøg på at lave en hurtig hule, viser det sig, at der er en større udgave.

Så man kan også være heldig, at man kan overtage andres hule.

I statsskovene er meget tilladt. En af Sofie Clauson-Kaas' idéer er, at man kan lave små kunstværker på skovturen. Det kan også glæde de andre skovgæster. Foto: Britt Nielsen

Et glad ansigt

Et andet forslag Sofie Clauson-Kaas har, er at lave kunstværker.

- Hvis man er en flok på tur, så kan man lave det på stien. Så har man sit lærred. Så skal man lave et lille kunstværk, siger Sofie Clauson-Kaas og finder fire pinde, der til sammen danner en ramme på skovstien.

Hun forklarer, at i statsskovene må man gå ind i krattet og finde ting. Hun samler blandt andet kogler, blade og sten i skovbunden, og så bliver der et glad ansigt i rammen.

- Se, hvor sød den er, siger hun og fortæller, at hvis man er flere, kan man lave en lille fernisering, hvor hver person skal fortælle om sit værk.

- Og så lader man det blive til de andre skovgæster, som så får en ekstra oplevelse, siger Sofie Clauson-Kaas.

Hygge med bål

En hyggelig aktivitet er bål. Det skal finde finde sted på de etablerede bålpladser, men man må samle pinde og træ fra bunden i hele skoven.

Hvis træet er mere end 10 meter højt, må man klippe grene af, som er på en fingers tykkelse.

- Det svarer til en snobrødspind, forklarer Sofie Clauson-Kaas og nævner, at der er gode muligheder for at finde tørre små pinde i skovbunden, og det er noget, som børn ofte synes, er sjovt at være med til.

Sofie Clauson-Kaas anbefaler, at man hjemmefra har lavet en bålpose, hvor man har tændbriketter og en lighter.

Har man brændeovn derhjemme, kan man med fordel også lave en håndfuld tynde optændingspinde med.

Vil man have bål i længere tid, har man formentlig brug for lidt tykkere grene, og her kan det være en god idé at have en foldesav med.

På tværs af skoven

Om få uger kan man fange insekter og måske haletudser med et net i skovens søer. Det må man gerne, men man skal sætte de små dyr ud igen.

En anden mulighed for en anderledes gåtur i skoven er, at man så vidt muligt ikke går på stierne, men går på tværs af skoven.

- Der er noget fedt i, hvis man tør at give slip og bare gå, siger Sofie Clauson-Kaas.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk