2. marts 2021
Toppen af Store Kulsbjerg ligger 107 meter over havet. Herfra er der en imponerende udsigt ud over store dele af Sydsjælland, Falster og Møn. Granitstenen til højre i billedet er en såkaldt  trigonometrisk station; et fixpunkt beregnet til opmåling og korttegning af lande. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Toppen af Store Kulsbjerg ligger 107 meter over havet. Herfra er der en imponerende udsigt ud over store dele af Sydsjælland, Falster og Møn. Granitstenen til højre i billedet er en såkaldt trigonometrisk station; et fixpunkt beregnet til opmåling og korttegning af lande. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gå på opdagelse i øvelsesterrænet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gå på opdagelse i øvelsesterrænet
Oplev - 20. februar 2021 kl. 07:15
Af Lars Christensen

Tilmurede huse med påmalede døre og vinduer, der i dag ikke tjener andet formål end at være kulisser for militære øvelser. Det er noget af det, man kan opleve, når man går på opdagelse i området omkring Kulsbjerge ved Stensved på Sydsjælland.

De forladte huse fortæller historien om de mange beboere, der måtte forlade deres hjem, da Forsvaret tilbage i 1970 købte et ikke mindre end 479 hektar stort område for at indrette det til militær øvelsesplads. Med i købet fulgte hele 85 huse, husmandssteder og gårde. Mange af dem er sidenhen revet ned, men få står stadig tilbage. Ved nærmere eftersyn kan man stadig se spor efter de nedrevne huse i form af glemte gårdhaver med prydtræer og gamle frugttræer. Under dem ses i det tidlige forår vintergækker og erantis, lidt senere krokus, påske- og pinseliljer og i løbet af sommeren robuste havestauder.

Området er blevet et yndet udflugtsmål for både vandrere og cyklister, da man kan nyde den uforstyrrede natur. Der er ikke adgang for biler og siden overtagelsen i 1970 har området udviklet sig fra et intensivt dyrket landbrugsområde til et stort sammenhængende naturområde med et hav af små vandhuller og søer midt i et bakket landskab, hvor det i de senere år har været omkring 200 græssende køer, der har stået for plejen.

Artiklen fortsætter under billedet.

I de senere på år har køer græsset på stort set hele det enorme øvelsesterræn. Det er en del af en ny strategi, der skal gøre naturen ved Kulsbjerge vildere. Foto: Lars Christensen

Det højeste punkt

Kulsbjerg-området byder på mange naturoplevelser, men den største oplevelse gemmer sig oppe på toppen af Store Kulsbjerg. Med sine 107 meter over havet er det Sydsjællands højeste naturlige punkt. Herfra kan man se ud over Ulvsund, Storstrømmen og Smålandsfarvandet. Såvel Storstrømsbroen som Farøbroerne kan spottes fra toppen af Store Kulsbjerg, og efter sigende er det i godt vejr også muligt at se toppen af pylonerne på Storebæltsbroen 75 kilometer borte.

Der er tydelig skiltning til Store Kulsbjerg, men skulle det stadig vise sig vanskeligt at finde frem til stedet, så skal man blot gå efter radiomasten, der står på toppen af bakken. Radiomasten er af gode grunde indhegnet, men der går en sti hele vejen rundt om indhegningen, og den flotteste udsigt finder man på bagsiden af denne indhegning.

Kulsbjerg Øvelsesterræn er stadig Forsvarets ejendom, men området er åbent for offentligheden i de lange perioder, hvor der ikke er militære øvelser. Man skal altid huske at tjekke skiltningen ved indgangene til området, og man kan også finde datoer for øvelserne på Forsvarets hjemmeside.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk