20. oktober 2019
J.Th. Lundbye, 'En dansk kyst'. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843, SMK. Maleriet hører til i guldalderens nationalromantiske periode, hvor det danske landskab skulle tage sig ud på bedst mulige vis.
gallery icon

Se billedserie

J.Th. Lundbye, 'En dansk kyst'. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843, SMK. Maleriet hører til i guldalderens nationalromantiske periode, hvor det danske landskab skulle tage sig ud på bedst mulige vis.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forrygende indblik i en gylden epoke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forrygende indblik i en gylden epoke
Oplev - 27. september 2019 kl. 16:06
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

225 værker er der på den nye omfangsrige og smukke udstilling om dansk guldalderkunst på Statens Museum for Kunst.

Peter Nørgaard Larsen er overinspektør og seniorforsker på museet og har været en af hovedkræfterne bag 'Dansk Guldalder - Verdenskunst mellem to katastrofer'.

Han og de øvrige personer bag udstillingen har blandt andet forlænget guldalder-perioden, så den her slutter i 1864 - med det danske nederlag i 2. Slesvigske Krig - i stedet for 1850. Og så har man inddraget flere kunstnere.

- Tidligere har man fokuseret meget på C.W. Eckersberg og hans elever. Vi har nu et bredere syn på guldalderen, og vi synes, der er mange andre, der i eftertiden er blevet skrevet lidt ud af historien, siger Peter Nørgaard Larsen og fremhæver i den forbindelse Elisabeth Jerichau Baumann.

- Hun havde det svært. Hun var polsk født og uddannet i Tyskland. Da hun kom til Danmark i 1840'erne, var der nogle stærke antityske strømninger i samfundet. Men hun insisterede på at være kunstner. Så hun fandt nogle andre veje - blandt andet havde hun en fremragende international karriere og solgte meget mere i udlandet end i Danmark. Hun blev bare aldrig rigtigt accepteret i Danmark. Man syntes, hun var for international og for mærkelig. Mange mente, at hendes virkemidler var for overfladiske og teatralske. Der er nogle ting der, man godt kan trække op til nutiden; det kan godt være svært at slå igennem i Danmark, hvis ikke man lever op til de gængse normer, smiler Peter Nørgaard Larsen.

Overinspektøren er heller ikke et øjeblik i tvivl, om at det er en god idé at forlænge guldalder-perioden med 14 år.

Dansk Guldalder – Verdenskunst mellem to katastrofer
  • Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K
  • Udstillingen kan ses til og med 8. december 2019

- Hvis man kun gør guldalderen til noget, der slutter i 1850, så bliver det rent kunsthistorisk hurtigt lukket om sig selv. Hidtil har det beroet på, at vi fik en grundlov i 1850, og så er der nogle af de kunstnere - Eckersberg og flere af hans elever for eksempel - som dør. Men ud af de 42 kunstnere, vi har med her, var der 32 af dem, som levede efter 1850 - og levede videre til længe efter 1864.

- Det giver mere mening at tale om 1864, hvor der med nederlaget blev sat et meget markant punktum for den forestilling om enhed og sammenhæng og harmoni, der ellers herskede i landet, forklarer Peter Nørgaard Larsen.

I 1820'erne begynder C.W. Eckersberg og J.L. Lund at undervise spirende kunstnere som Christen Købke, J. Th. Lundbye og Wilhelm Bendz. Der kommer et borgerskab, som har købekraft og vilje til at støtte kunstnerne.

- På det tidspunkt, hvor landet er økonomisk på røven, vælger man ikke at skære på kunstområdet og kulturen, men går ind og investerer. Man har også en konge, Christian 8., som mener, at selvom vi er fattige, skal vi ikke også være dumme. Og holder man af kulturen, er det jo et godt standpunkt, smiler Peter Nørgaard Larsen.

- Da det er borgerskabets billeder, er der rigtig mange mennesker, som ikke bliver afbilledet. Hvis man skal sætte procenter på, vedrører guldalderen måske 10 procent af befolkningen. Det er også det, guldalderen nogle gange bliver kritiseret for; det er en ret priviligeret fortælling, siger Peter Nørgaard Larsen.

Senere kommer der en større naturvidenskabelig fokus, som også afspejles i kunsten. De lovende kunstnere på akademiet begynder at skildre hinanden, udsynet bliver større, og flere rejser ud i verden for at hente inspiration. I slutningen af guldalderen, hvor krigstruslen vokser, lukker landet sig atter sammen i en mere nationalromantisk bevidsthed. Det er her, mange af de flotte naturmalerier bliver skabt og kunstnerne skaber nærmest fotografiske malerier af slotte og kirker.

- For os som museum handler det også om at skubbe til folks forestillinger og fordomme om guldalderen. Folk tænker tit på de flotte danske landskaber med sol og sommer og ønsker sig »tilbage til de gode gamle dage«. Sådan kan du godt bruge den, men der gemmer sig så mange andre historier, som vi gerne være med til at fortælle, siger Peter Nørgaard Larsen.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk