3. juni 2020
12 bryggerier er med i den virtuelle ølsmagning, som finder sted Langfredag. Foto: Jens Wollesen
12 bryggerier er med i den virtuelle ølsmagning, som finder sted Langfredag. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor succes for virtuel ølsmagning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor succes for virtuel ølsmagning
Oplev - 31. marts 2020 kl. 17:25
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Royal Unibrew samler 12 bryggerier for at give danskerne en anledning og et sted, hvor man kan mødes og skåle - uden at gå på kompromis med myndighedernes anbefalinger. Langfredag inviterer de sammen til Danmarks største virtuelle ølsmagning.

Konceptet er så stor en succes, at den kasse med de øl, der er med i smagningen, allerede er udsolgt hos www.craftmakerscollective.com.

Arrangementet finder sted fredag den 10. april kl. 13.00. I løbet af de tre-fire timer, som arrangementet forventes at vare, vil man kunne se og høre med live om de forskellige øl fra nogle af Danmarks dygtigste brygmestre og øleksperter - samtidig med, at man vil kunne smage dem hjemme fra sin egen dagligstue. Og har man spørgsmål, vil man løbende kunne stille dem til de medvirkende, da ølsmagningen livestreames på Facebook.

Bag initiativet står Royal Unibrew's specialølbryggeri Theodor Schiøtz Brewing Co. og brewpubben Anarkist.

-Nedlukningerne i forbindelse med corona tager hårdt på branchen. Ikke mindst på alle mikrobryggerierne, der i høj grad er afhængige af salget på barerne. Vi vil gerne være med til at sikre, at danskerne også i fremtiden har meget spændende øl at vælge mellem. Det kræver, at vi samarbejder på tværs i branchen og tænker nyt, siger Jesper Larsen, der er Nordic Marketing Manager for Craft Beer hos Royal Unibrew.

- Vi vil gerne lave en slags virtuelt langbord - en folkefest for alle uanset om man er til pilsner, stout eller IPA'er. Det savner vi her midt i den tid, hvor danske barer, ølværksteder og brewpubs er tørlagte, siger Jesper Larsen.

De 12 bryggerier bag ølsmagningen er: Anarkist/Theodor Schiøtz Brewing Co, Amager Bryghus, Fanø Bryghus, Herslev Bryghus, Midtfyns Bryghus, Svaneke Bryghus, Svendborgsund Bryghus, The Man Behind, Thisted Bryghus, Ugly Duck Brewing Co, Ørbæk Bryggeri og Aarhus Bryghus

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk