17. juni 2021
Tadre Mølle er et af de mange fantastiske steder på Sjælland. Fortæl om dine ture og oplevelser til omverdenen, opfordrer lektor Ane Dolward. Foto: Kim Rasmussen
Tadre Mølle er et af de mange fantastiske steder på Sjælland. Fortæl om dine ture og oplevelser til omverdenen, opfordrer lektor Ane Dolward. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliv ambassadør for Region Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliv ambassadør for Region Sjælland
Oplev - 05. maj 2021 kl. 12:50
Af Ane Dolward, lektor, Leisure Management på Professionshøjskolen Absalon

Dagene bliver lysere, vejret bliver bedre, og vaccinerne bliver mere udbredt. Og vi ser med spænding frem til, at grænserne bliver åbnet, så verdens borgere kan rejse ind og ud af de forskellige lande. Allerhelst så må de jo gerne rejse til Danmark. Man er jo sig selv og sit eget turismeerhverv nærmest. Men hvordan kan vi skille os selv ud fra konkurrerende turistdestinationer, når kampen om turisterne går i gang?

Naturbaseret turisme er globalt set en af de hurtigst voksende turismesektorer i øjeblikket, mener forskere. Og det har det været i et par år.

Danmark har umanerligt meget smuk natur, fordelt på kyst, skov, hede og andet godt - vi har produktet!

Det er dog kommunikationen, som skal styrkes, hvis vi skal råbe turister op.

Heldigvis har vi har mange eksperter inden for natur­oplevelser, der kan løfte denne opgave, herunder blandt andet dig. Ja, dig!

Tænk på, hvor mange gåture, du har været på det sidste år, som nu kan være grundlag for at kommunikere fantastiske naturoplevelser til andre. Hvor mange skridt har du ikke bevæget dig udenfor, når huset har klemt om familien, og du har haft brug for en podcast i ørerne og frisk luft i ansigtet? Og hvad har du ikke set af smukke ting, som turister også ville sætte pris på?

Naturoplevelser og natur­aktiviteter er noget af det, som hitter stort i øjeblikket. Det er både, fordi det er coronavenligt, og fordi værdier som miljøomtanke og bæredygtighed er fremtrædende og en medspiller i turisters valg af aktiviteter.

Og selvom du måske har været i Boserup Skov 14 gange det forgangne år, så er det stadigvæk et ret storslået sted for nytilkomne.

Halvøen Bolund ved Roskilde er et ret sjovt sted med børn, men også noget, man måske ikke selv opsøger, hvis man ikke kender det. Tadre Mølle ved Hvalsø kan også noget for mange, og Parnas i Sorø er et fantastisk sted for en familietur.

Herfra lyder derfor en anbefaling om, at du aktivt påtager dig rollen som ambassadør for din egen region.

Det er ganske simpelt. Det handler om at fortælle både venner og bekendte om, hvorfor de skal rejse netop til vores Region Sjælland, når corona en gang tillader det.

Det kan du gøre ved at bruge dine private SoMe-profiler til at vise billeder af vores fantastiske område og brede budskabet i dit privat netværk.

Du kan lade det falde ind i samtaler, når folk overvejer deres kommende sommerferie, og tillade dig, at fortælle om dine egen gode oplevelser i vores region - altså det, du har oplevet det sidste års tid, når du har været ude i naturen.

Du synes måske selv, det er småkedeligt at fortælle om en skovtur, men for en, som har været isoleret i den anden ende af landet, kan det lyde som et helt eventyr, så fortæl, fortæl, fortæl!

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk