22. februar 2020
Ups! I udstillingen om Lille Valdemars eventyr kommer Valdemar og hans plejesøskende til at smadre tallerkerne. Når nutidens børn når til den del af udstillingen, skal de hjælpe fortidens Valdemar med at samle dem igen. På samme måde er der mange andre bogstaveligt håndgribelige effekter og oplevelser at prøve på Ringsted Museum. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Ups! I udstillingen om Lille Valdemars eventyr kommer Valdemar og hans plejesøskende til at smadre tallerkerne. Når nutidens børn når til den del af udstillingen, skal de hjælpe fortidens Valdemar med at samle dem igen. På samme måde er der mange andre bogstaveligt håndgribelige effekter og oplevelser at prøve på Ringsted Museum. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Nøøøøjjjj, det er for børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Nøøøøjjjj, det er for børn
Oplev - 15. februar 2020 kl. 10:52
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valdemar blev den 'Store' som stor, men engang var han lille. Den fortælling er nu åbnet som en udstilling helt på tre til seksårige børns præmisser. De har ikke meget at skulle have sagt i museumsverdenen. Men det får de nu.

Valdemar er fem år. Han bor hos en plejefamilie. Han har aldrig kendt sin far, for Valdemar blev først født en uge efter, at hans far døde. Myrdet, faktisk.

Lille Valdemar begyndte sit liv som offer for et drabeligt spil om kongemagten i Danmark. Hans far var Knud Lavard, hertug af Slesvig. Han blev slået ihjel i en skov uden for Ringsted af sin fætter Magnus, fordi Magnus ville være konge og syntes, at Knud stod i vejen for tronen.

Knuds lille Valdemar kom i pleje hos Asser Rig fra den magtfulde Hvideslægt. Her voksede Valdemar op sammen med sine plejesøskende Absalon, Esbern og Ingefred. Ingen kunne dengang vide, at Valdemar en dag ville blive konge og sætte sine markante spor idanmarkshistorien.

Fokus på de små

Museum Vestsjælland kunne sagtens have gjort, som museer plejer, og fortalt voksne historien om den voksne kong Valdemar den Store i den nyåbnede udstilling 'Lille Valdemars Eventyr' på Ringsted Museum og Arkiv.

Fakta om Lille Valdemars eventyr:
  • Lille Valdemars eventyr’ kan opleves helt til den 20. december 2020 på Ringsted Museum og Arkiv, Køgevej 41, 4100 Ringsted
  • Museet er åbent tirsdage, torsdage og søndage klokken 11-16
  • Børnefamilier får hver en kurv med rundt med forskellige effekter i til at hjælpe de små gennem udstillingen
  • Grupper af børn, eksempelvis børnehaver, kan booke plads til udstillingen, og heri indgår levende fortællere i autentiske kostumer
  • Parkering er nemmest på offentlig p-plads 50 meter øst for museet - sæt gps’en på Køgevej 49A
  • Se mere på www.vestmuseum.dk

- Der er næsten ingen udstillinger for børn i alderen tre til seksårige år. Men børn i den alder har lige så meget ret til at kende deres historie. De er jo også en del af den. Formidling for små børn er noget, vi skal blive meget bedre til. Udstillingen om Valdemar den Stores barndom er den første, vi har lavet kun for børn. Men det bliver ikke den sidste, siger museumsdirektør Eskil Vagn Olsen.

Hyggelige huler

Børn i børnehave- alderen er for små til at tage til Ringsted og gå på museum selv. Så selvfølgelig må de gerne ledsages af voksne, men de store skal bogstaveligt talt være klar til at gå på knæ og kravle, hvis de vil dele børnenes oplevelser i udstillingen.

'Lille Valdemars eventyr' er bygget op som en kropslig og sanselig oplevelse. Historien fortælles i 'huler' med hver deres tema. Og man skal helt bogstavligt kravle ind til den første hule for at komme ind i Valdemars univers.

I en af hulerne skal børnene for eksempel hjælpe hinanden med at samle potteskår, for den lille Valdemar og hans plejesøskende kom til at lege for vildt i køkkenet, så de smadrede nogle tallerkener.

Det er nutidige lerskåle, børnene på museet får lov at se, om de kan sætte sammen igen. I montrer omkring hulerne ligger der ægte, historiske effekter fra middelalderen, som man ikke må røre ved. Til gengæld kan børnene se dem, hvilket de normalt er for små til på museumsudstillinger.

Der er heller ingen teksttunge plancher til at fylde børnene med historiske fakta. Valdemars børneliv bliver i stedet fortalt på store, farvestrålende tegninger af børnebogsfortatteren Lea Letén.

Næsten ægte facts

Udstillingens opbygning af huler er ikke kun for hyggens skyld. Det er for at hjælpe børnene med at holde fokus på én ting ad gangen, forklarer Marlene Kramm fra Museum Vestsjællands skoletjeneste.

Hun er tovholder på udstillingen om lille Valdemar.

Den bygger i høj grad på historiske fakta, men der er også elementer af fiktion.

- Vi ved, at Valdemar voksede op med Absalon og Esbern, og vi ved, at de havde en søster, Ingefred. Hun er historisk korrekt. Men danmarkshistorien i middelalderen er jo skrevet af mænd for mænd og handler om mænd. Så vi ved ikke, om Ingefred var en dydig, stille pige, eller om hun har været med i drengenes lege og smadret tallerkener i køkkenet, siger Marlene Kram.

Til gengæld er det et historisk faktum, at lille Valdemars opvækst hos familien Rig gav ham livslange og stærke venskaber med sine plejebrødre, især Absalon.

Derfor bygger udstillingen på de stærke venskaber, for det er lige så vigtigt at have for tre til seksårige drenge og piger her næsten 900 år senere.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk