24. oktober 2020
Bronzealder-ekspert Flemming Kaul, Nationalmuseet, har været konsulent på den store relief-udsmykning på portalerne ved Solvognens Fundsted - her fotograferet ved billedet, der forestiller en religiøs procession på vej til at ofre Solvognen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Bronzealder-ekspert Flemming Kaul, Nationalmuseet, har været konsulent på den store relief-udsmykning på portalerne ved Solvognens Fundsted - her fotograferet ved billedet, der forestiller en religiøs procession på vej til at ofre Solvognen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: En rejse tilbage i tiden ved Solvognens fundsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: En rejse tilbage i tiden ved Solvognens fundsted
Oplev - 10. oktober 2020 kl. 14:15
Af Stefan Andreasen

I over 100 år har fundstedet for Nordeuropas fineste bronzealderfund kun været markeret med en granitsten. Men nu har fonden bag Geopark Odsherred sørget for, at det historiske sted er blevet til et formidlingsanlæg.

Siden Frederik Willumsen i 1902 pløjede Solvognens vigtigste dele frem - hesten og en stor del af vognen - i Trundholm Mose, har fundstedet kun været markeret med en lille, ydmyg granitsten.

Det er der nu ændret på med et monumentalt udsmykket formidlingsanlæg, en tidsrejse, kreeret af Kurtzweil Undstillingsarkitekter, 1:1 Landskab og Vi Ark Tegnestue, på bestilling af Geopark Odsherred Fonden og støttet af Nordea-fonden med 3,1 millioner kroner som led i den vestsjællandske Istidsruten.

Geopark Odsherred ser det nye projekt som et fyrtårn i den Unesco-godkendte geopark.

- Vi ved præcis, hvor Solvognen, Nordeuropas fineste bronzealderfund, blev fundet. Vi har ikke selve Solvognen til rådighed, den står inde på Nationalmuseet, men vi har stedet, Trundholm Mose. Så for os handler det her om at få folk ud i mosen og opleve noget fantastisk, siger udstillingsarkitekt Uffe Peter Kurtzweil om formidlingsprojektet.

I projektet gøres området omkring Solvognens fundsted til én stor landskabs-installation, hvor natur, kultur, billedkunst og arkitektur brygges sammen. Mosen er blevet indkredset med et vildthegn i cirkelform, der falder naturligt ind i områdets bevoksning med en diameter på 350 meter og en omreds på cirka en kilometer.

Publikum ledes fra p-pladsen til en fire meter høj indgangsportal med to bueformede vægge, 10 og 14 meter lange, udført i corten-stål, vejrbestandigt og hurtigt rust-patineret.

Solen som guddommelig

Væggene på indgangsportalen, der skal klæde publikum på til tidsrejsen ind i mosen og i følelsen af, hvordan der var i bronzealderen, er udsmykket med relief-billeder, som illustrerer bronzealder-menneskets tro på solen som guddommelig og hesten, slangen, fisken og fuglen som dens hjælpere.

Museumsinspektør Flemming Kaul, Nationalmuseet, har skrevet doktordisputats om bronzealderens religion og er rådgiver på relieffernes billedsprog.

- Vi ved fra billeder på rageknive og halsringe, at man i bronzealderen troede på, at solen rejste over himlen om dagen og ned gennem havet, under jorden, om natten.

- En fisk trak solen op fra et natskib til et morgenskib, og en slange hjalp solen fra eftermiddagsskibet til natskibet. Den hellige hest, som ses på Solvognen, trak solen højt op på himlen, forklarer Flemming Kaul.

På indgangsportalens vægge er der både moderne fortolkninger af det kosmologiske tema og indridsede billeder, som de oprindeligt så ud på bronzealderens rageknive.

Fakta:
  • Solvognens Fundsted, Trundholm Mosevej 4, 4572 Nr. Asmindrup.
  • Solvognens Fundsted er et vigtigt stop på Istidsruten (etape 5). Cykler du til Solvognens Fundsted, kan du finde vej via navigationsapp’en »Istidsruten«.
  • Projektet er støttet af Nordea-fonden og Odsherred Kommune.

- Dem skal man gå lidt mere på opdagelse for at finde på portalerne. Det er en slags arkæologiske fodnoter - lidt udviskede, siger Flemming Kaul med et smil.

- Så går man gennem den lokkende port og videre, ud på den snoede sti, der fører gennem naturområdet til port to og fundstedet, siger eksperten.

Ind i en anden verden

- Man kommer fra vores verden og går ind i en anden verden, hvor landskabet spiller en stor rolle i at sætte gæsterne i rette stemning, så de kan fornemme, hvordan det var i bronzealderen, siger landskabsarkitekt Jacob Kamp fra 1:1 Landskab.

Et stisystem på i alt cirka to kilometer snor sig rundt i moseområdet i et mønster, inspireret af ornamentikken på Solvognens solside. Stien er hævet 30 centimeter med jord, der er skrabet af det omkringliggende areal, så der er opstået paddehuller.

En flok dexter-køer, én af de ældste koracer, skal afgræsse området inden for cirkel-indhegningen og i sig selv være en attraktion i den totale natur- og kulturoplevelse. Undervejs støder gæsterne på en cirkelformet festplads, der kan bruges til bronzealder-optrin.

- Mosen var et rituelt sted, hvor kvinder og mænd dansede, lavede akrobatik, spillede på horn og frembar rituelle økser og andre genstande, fortæller udstillingsarkitekt Uffe Peter Kurtzweil.

Festpladsen skal efter planen også bruges til undervisning, geopark-festligheder, akrobatik, koncerter og fællesspisning.

Akrobatiske dansere

Stien fører videre gennem naturområdet til port to, endnu en monumental, stemningsskabende portal udført i corten-stål, der peger direkte mod fundstedet og forbereder gæsterne på, hvordan det kunne have fundet sted, da Solvognen blev ofret i mosen i bronzealderen.

- På billederne på port to ser vi, det man gjorde og brugte i en procession, i den virkelige verden i bronzealderen, med genstande og ritualer. Der er en tohjulet stridsvogn og en drivstav til at prikke hesten. Der er kultøkser og en solholder til at bære solbilledet. Der er en, der blæser i et uroksehorn. Og dansere i snoreskørt, som slår flikflak. Det ved vi alt sammen fra helleristninger og figurer, fortæller museumsinspektør Flemming Kaul, Nationalmuseet.

Ulla Mannering, Nationalmuseets tekstilekspert, har rådgivet om dragterne.

- Vi ved ikke, om der har fundet præcis sådan en procession sted i Trundholm Mose i forbindelse med ofringen af Solvognen. Det er nok mere sandsynligt, at den fandt sted ved en gravhøj, i et kulthus eller på et helligt skib. Og så har præsten måske stået alene og sænket Solvognen i mosen.

- Derfor er der også på portalen, lige før fundstedet, et billede, hvor der kun er én person, der sænker Solvognen ned. Så kan folk selv vælge deres egen version, forklarer Flemming Kaul.

En hellig hest i en vogn

Solvognen var et helligt solbillede, som præsten kunne skille ad og tage med og fremvise ved ceremonier, fortæller Flemming Kaul.

- I virkeligheden er det ikke en solvogn - den hellige hest står jo også oppe i vognen - det er et solbillede. I begyndelsen kaldte Nationalmuseet også fundet »Solbilledet fra Trundholm«, siger Flemming Kaul.

På Solvognen er solen, hesten og hjulet hellige symboler. Hjulet symboliserer solens bevægelse, og når solbilledet blev vist frem, bevægede præsten det fra side til side for at vise solens gang. Den ene side af Solvognens skiver er gylden, den anden mørk.

- De troede, at jorden var flad og kendte ikke verdenshjørnerne - for dem bevægede solen sig fra venstre mod højre om dagen og modsat om natten, siger Flemming Kaul.

Metalpinde viser fund

Frederik Willumsen fandt i 1902, under pløjning, de første store dele af Solvognen - den næsten 30 centimeter lange hest og en solskive. Samme år fandt Nationalmuseets arkæologer stykker af hjul og af solskivens guldbelægning.

Yderligere et hjulstykke blev fundet i 1996 med metaldetektor, og i 1998 fandt arkæologer fra Nationalmuseet og Odsherreds Museum 19 bittesmå hjuldele.

- Da Willumsen fandt Solvognen i 1902, satte han en kvist i jorden som markering af stedet, og den brugte Nationalmuseets arkæologer som pejlemærke, da de udgravede samme år og fandt flere dele. Mindestenen er sat lige der, hvor det meste af Solvognen blev fundet, forklarer Flemming Kaul.

Ved hjælp af Nationalmuseets udgravningsplan, hvor det med koordinater er markeret, hvor de mange små solvognsenkeltfund blev gravet op, er der nu - som led i formidlingsprojektet - banket 16 stålstænger i.

- Med metalpindene vil vi vise folk, at det her område er fundstedet. En ekstra installation for at formidle fundstedet, siger Flemming Kaul.

Fra fundstedet med mindestenen og de strittende metalpinde, som markeringen af et gerningssted, føres den snoede sti over i en skulpturelt formet træbro, en spang, rundt om mosen, så gæsterne kan gå tørskoede, indtil de igen rammer stien, der fører tilbage til indgangsportalen. Tilbage til nutiden.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk